Artikel top billede

Vækst: Sådan trodser sikkerhedsfirma krisen

Dansk sikkerheds- og internetfirma fortsætter væksten og præsterer på trods af krisen sit hidtil bedste årsregnskab.

Digicure ApS i Lyngby kommer med sit hidtil bedste regnskab siden virksomhedens start for knap ni år siden.

Bruttofortjenesten blev i regnskabet for 2010/11 knap syv millioner kroner, mens resultatet efter skat landede på en lille million kroner.

Omsætningen har Digicure ikke fortalt om siden 2004/2005, da den var i "underkanten af 10 millioner kroner".

Omregnet i fuldtidsansatte har virksomheden 12 medarbejdere mod ni året før.

Begge er i vækst

Digicures forretningsfokus er it-sikkerhedsanalyser, samt test af svartider og tilgængelighed af hjemmesider og webapplikationer.

"Begge vores forretningsområder er i vækst. Virksomheder udsættes jo hele tiden for nye sikkerhedstrusler, og websites spiller en stadigt større forretningskritisk rolle for mange virksomheder," udtaler Digicures ejer og administrerende direktør Jesper Helbrandt.

Udover at teste og analysere rådgiver Digicure sine kunder om PCI DSS-kravene (Payment Card Industry Data Security Standard) fra de internationale kreditkortselskaber.

Uddanner i CISSP

Han betragter resultatet af det seneste regnskabsår som "meget tilfredsstillende" og forventer efter syv år med plus på bundlinjen en fortsat positiv udvikling i indeværende regnskabsår.

Et nyt forretningsområde er uddannelse af virksomheders sikkerhedsfolk. Uddannelsen gør kursisterne klar til at blive certificeret i CISSP (Certified Information Systems Security Professional), som er en anerkendt sikkerhedscertificering.

Blandt Digicures kunder finder man blandt andre Alka, Danske Spil, DONG Energy, Hillerød Kommune, Nordisk Ministerråd og Pandora.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere