Test af fem kompakt-pc´er

Glem alt om store, larmende maskiner med mængder af forskellige tilslutningsmuligheder. En stille revolution er på vej, og fremover skal kontorarbejdet klares på kompakte, veldesignede pc´er, der både er nemme at bruge og at administrere.

Artikel

Computere kan sagtens være små, kønne og brugervenlige, uden at man behøver at give afkald på en god ydelse. Samtidig kan den nye generation af kontor-pc´er gøre livet nemmere for IT-afdelingen. PC World har testet fem af de hotteste pc´er, og vi er begejstrede.

Vi har haft fem elegante og effektive kontormaskiner i testcentret, og det har været en ren fornøjelse. Selvom pc´erne fylder langt mindre end traditionelle maskiner, er alle fem fuldgyldige pc´er med alt, hvad dertil hører, og selv krævende programmer afvikles uden problemer.

Allerede ved opsætningen viser forskellen sig. Fem minutter efter at pc´erne er hevet op ad kassen, kan arbejdet begynde. Der er ingen tvivl om, hvordan tastatur, mus og skærm skal forbindes, og man kan heller ikke tage fejl af netværksstikket.

Når man slutter pc´erne til, er stilheden det første, man lægger mærke til. Man når lige at spørge sig selv, om pc´en overhovedet er tændt, før billedet dukker op på skærmen. De støjende drev og blæsere er en saga blot, og med de nye pc´er er det muligt at gå hjem efter en lang dag i et lokale fyldt med computere uden at have susen for ørerne.

Styresystemet er præinstalleret, og specielt under Windows 2000 tager det ingen tid at komme på netværket og dermed have adgang til fællesdrev, printere og Internet. Så mangler man bare at få installeret en kontorpakke, eventuelt over lokalnettet, og man kan gå i gang med arbejdet.

Fyldig omtale af hvert produkt, inklusive baggrunden for karaktergivningen, finder man i PC World nr. 17/2000.

Bedst i test
IBM NetVista S40
IBM vinder på decimalerne i en test, hvor der faktisk ikke er tabere. NetVista S40 er en forholdsvis kraftig og velkonfigureret pc, der med sit elegante design, fem USB-porte og gode administrationsmuligheder har vist vejen for fremtidens kontor-pc´er.

Godt køb
Compaq iPaq
Meget billigere kan en kompetent Windows 2000-klient til netværket ikke gøres. Compaq iPaq kunne godt bruge 64 megabyte RAM mere, og et cd-drev kan vise sig nyttigt, men selv med disse udvidelser kommer prisen for iPaq ikke meget over 8.000 kroner. Et rigtig godt køb, specielt til større virksomheder.

Læs hele artiklen i PC World nr. 17/2000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere