»For Microsofts brugere betyder aftalen, at brugerne på vores sikkerhedsweb www.microsoft.dk/sikkerhed kan modtage information om mulige vira og orme endnu hurtigere. Informationen bliver mere aktuel og mere dansk,« forklarer Pia Torpe, Security Marketing Manager i Microsoft.
Ud over informationer får brugerne af www.microsoft.dk og http://min.microsoft.dk også adgang til Virus112s såkaldte Online Virus Scanner, hvor brugere uden betaling kan scanne deres computere for virusser og orme.
Et led i aftalen er, at Virus112 får mulighed for at trække på Microsofts viden i forbindelse med forebyggelse af potentielle sårbarheder i Microsoft-produkter.