Fornyet tvivl om Orange i Danmark

Orange i Danmark har afleveret et nyt regnskab, hvor mindretalsaktionærer og revision tager forbehold for, om der er penge til at drive selskabet videre. 812 millioner kroner fossede ud af kassen sidste år, men direktøren er alligevel optimist.

Orange fremlagde i dag et regnskab for sine medarbejdere, der sår fornyet tvivl om selskabets eksistens i Danmark. Ligesom sidste år tager både mindretalsaktionærerne, der har den danske stat i spidsen, og revisorerne nemlig forbehold for, om der er penge til at drive selskabet videre.

Allerede i år er der ifølge regnskabet brug for 846 millioner kroner ekstra til Orange i Danmark, og næste år skal der bruges yderligere likviditet. Hvor meget angiver ledelsen ikke.

Moderselskabet har stillet knap 4,7 milliarder kroner til rådighed for at dække udgifterne frem til 15. maj. Men allerede ved årsskiftet havde Orange brugt de 4,4 milliarder kroner.

Yderligere 100 millioner kroner ventes at følge, men hvor resten af pengene skal komme fra, kan hverken mindretalsaktionærer eller revisorer sige med sikkerhed.

Trods mistilliden fra den danske stat, de øvrige medejere og revisorerne bevarer direktøren for Orange i Danmark, Richard Moat, optimismen.

- Det er ikke noget, der bekymrer mig. Det er en teknikalitet. Vi har allerede i år fået 400 millioner kroner ind i kapital fra vores aktionærer, og det beviser, at de stoler på os, siger han.

- Vi er på rette spor i forhold til de mål, vi har sat os sammen med koncernen, så selvfølgelig vil de støtte os, tilføjer han.

Minus på 812 millioner kroner

Direktørens optimisme lyder, selv om pengene fortsætter med at fosse ud af kassen hos Orange i Danmark, der sidste år tabte 812 millioner kroner.

Omsætningen steg med 19 procent til 1,7 milliarder kroner, og det er en højere vækst end branchen i øvrigt, påpeger Richard Moat. Han ser lyst på situationen, fordi "det går den rigtige vej".

- Vi er stadig langt fra et tilfredsstillende resultat, men situationen er klart forbedret, siger han til Computerworld Online.

Hvis det holder stik, slipper han for at forhandle sig til partnerskaber med et andet dansk mobilselskab, som det fremgår af Orange-koncernens nye strategi om, at alle datterselskaber mindst skal have en markedsandel på 20 procent i de forskellige lande i løbet af 2005.

- Jeg har, siden jeg tiltrådte, haft et mål om at nå en markedsandel på 20 procent. Men den nye strategi er målet blot blevet formaliseret, siger direktøren.

Orange A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning1.713,01.436,1
Resultat af primær drift (EBIT)-551,6-803,8
Resultat før skat -812,2-1.036,0
Resultat-812,2-1.036,0
Egenkapital-1.480-1.983
Antal ansatte1.0841.251
Ny situation i 2005
Richard Moat afviser at kommentere muligheden for at skulle fusionere med en konkurrent, hvis ikke målene nås.

- Det er slet ikke noget, vi overvejer nu. Hvis vi ikke opfylder målene i 2005, er det en anden situation, og det ser vi på til den tid, siger Richard Moat.

Hans egen kontrakt er ikke tidsbegrænset, men han regner i hvert fald med at blive i landet indtil 2005, hvor han forventer at have løst sin opgave.

Når Orange skal sluge en større bid af kagen, skal det ske ved at få nogle bedre kunder, der taler meget. Antallet af kunder er ikke det væsentlige.

I marts i år talte en Orange-kunde i gennemsnit for 210 kroner om måneden, og det er 34 kroner mere om måneden i forhold til marts sidste år.

Richard Moat.
Vil blive på tredjepladsen
Især Mono-kunderne, der erstatter deres fastnettelefon med en mobiltelefon med Orange-abonnement, taler meget, og dem har selskabet fået 60.000 af siden lanceringen. Kunderne er typisk singler eller par uden børn.

Orange betegner også sit internet-baserede abonnement, Just Talk, som en succes med 50.000 kunder på to måneder.

- Det er ikke de kunder, der taler mest, men til gengæld er de billige at håndtere for os, siger Richard Moat.

Strategien hos Orange er ikke alene et mål om at nå en femtedel af markedet målt på omsætning inden 2005. Det står også nævnt, at datterselskaberne bør være ettere eller toere på deres forskellige markeder, men Richard Moat forventer ikke umiddelbart at kunne vælte TDC Mobil og Sonofon ned fra deres nuværende sejrsskamler.

- Vi sidder solidt på vores position som nummer tre på det danske marked, og det er nu vores opgave at konsolidere den position, siger Richard Moat.

Han regner med, at selskabet med de nuværende 720 medarbejdere i det nyindviede glashus på Holmbladsgade på Amager har fundet sin rigtige størrelse, og der er ikke udsigt til endnu en fyringsrunde.

I december 2001 fyrede Orange 186 medarbejdere, og den helt store omgang i december sidste år kostede 380 medarbejdere jobbet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere