Sikkerhedsfirma advarer om fortsatte Windows-angreb

Microsoft udsendte for snart en måned siden en vigtig fejlrettelse til Windows, som lukker et alvorligt sikkerhedshul, men mange har stadig ikke installeret den. Sikkerhedsfirmaet eSec advarer mod at tro, at faren er drevet over.

Angrebene mod sikkerhedshullet har ganske vist været moderate i den forløbne uge, men der er sidst på ugen kommet nye og bedre angrebsprogrammer.

»Det er vigtigt at alle pc'er i virksomheder, inklusive bærbare der bringes ind på lokalnettet, får installeret fejlrettelsen. Installation af rettelsen fra Microsoft er vigtig, man kan ikke kun regne med at en firewall beskytter, email, bærbare samt hjemmearbejdspladser kan være en mulig kilde til infektion,« siger Peter Jelver, teknisk chef hos eSec.

De fleste sikkerhedseksperter er enige om at potentialet for misbrug af RPC-sikkerhedshullet er et af de største, der er set i lang tid.

Det amerikanske Stanford universitet fortalte i fredags at omkring 2.400 computere er blevet inficeret, sandsynligvis fordi et bagdørsprogram, der spredes gennem RPC-sikkerhedshullet, blev bragt ind på universitets netværk gennem en bærbar pc.

I den seneste tid har eSec konstateret stigende aktivitet mod port 139 og især port 445 fra adresser i Danmark. Det kan skyldes trojanske programmer som W32.Randex. Derfor er det vigtigt at private beskytter deres pc med f.eks. en firewall, der lukker for adgang til såvel fildeling som RPC fra internet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere