SAP stormer frem i Danmark

Softwarevirksomheden SAP Danmark kom ud af 2002 med et overskud på 30 millioner kroner og en vækst i omsætningen på næsten 30 procent. Blot to år tidligere var bundlinjen rød, men siden er fokus skiftet fra teknologi til kunder.

De danske SAP-ansatte har rigeligt at fejre, når de i dag holder SAP-dag for at blive klogere og lære hinanden bedre at kende - og runde af med den årlige sommerfest i aften.

I en tid med dystre miner i softwarebranchen og stagnation inden for virksomhedssystemer har SAP Danmark leveret det bedste regnskab i virksomhedens 15-årige levetid.

Selskabet øgede i 2002 sin omsætning med næsten 30 procent til 584 millioner kroner og skabte et overskud på over 30 millioner kroner.

Blot to år tidligere var situationen knap så glædelig, da SAP kom ud med et minus på knap 13 millioner kroner.

Siden midten af 2000 har virksomheden imidlertid satset målrettet på at skifte fokus fra at være en ingeniør- og teknologidrevet virksomhed til at blive en kunde- og løsningsorienteret virksomhed.

Ifølge ledelsens årsberetning er det denne taktik med at tage kunden i hånden og vise, hvad IT kan bruges til, der har bragt selskabet frem.

SAP Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning584,1456,2
Resultat af primær drift (EBIT)47,810,2
Resultat før skat 49,311,4
Resultat30,28,1
Egenkapital105,083,0
Antal ansatte217198
Vækst overalt
Det store overskud i 2002 henføres til væksten i omsætningen, der går igen i alle forretningsområder.

Softwareomsætningen steg med 53 procent, konsulentomsætningen med 22 procent og træningsomsætningen med 11 procent.

SAP Danmark fastholder sit mål om at vokse med 50-100 procent i perioden fra 2002 til 2004 og kan derfor sætte pris på de store åbne kontorlandskaber i et helt nyt byggeri, som SAP flyttede ind i på Københavns havnefront i april sidste år.

Firmaet forventer et tilfredsstillende resultat i 2003, medmindre der sker yderligere afmatning og recession på verdensmarkedet, som det formuleres i regnskabet.

Foreløbig går det tilsyneladende meget godt. SAP Danmark har netop landet en stor ordre fra mediekoncernen Egmont, er påbegyndt en installation til et tre-cifret millionbeløb for Post Danmark og betegnes som favorit som ny leverandør af virksomhedssoftware til Mærsk.

På grund af SAP-dagen og sommerfesten har det ikke været muligt at træffe SAP Danmarks administrerende direktør, Henrik Rasmussen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere