Overraskende fremgang for Oracle

Softwarekoncernen Oracle kom ud af det seneste kvartal med et overskud, der er 31 procent højere end sidste år. Det er bedre, end hvad analytikere turde håbe på, for omsætningen står næsten stille.

Oracle kom ud af det sidste kvartal i regnskabsåret med et overskud, der ligger 31 procent højere end sidste år.

Omsætningen steg kun med to procent til 18 milliarder kroner, men dækker over en stor fremgang på salget af softwarelicenser, mens services faldt med 11 procent.

Overskuddet blev på hele 5,4 milliarder kroner, og det er næsten 15 procent over de gennemsnitlige forventninger hos 36 analytikere, viser en optælling fra Thomson First Call.

Geografisk er der store forskelle, idet Oracle i løbet af de seneste 12 måneder har mistet otte procent af sin omsætning i Nord- og Sydamerika, mens Europa, Mellemøsten og Afrika steg med syv procent.

Trods udbruddet af lungesygdommen SARS, der andre steder er en hyppig brugt forklaring på svigtende salg i det seneste kvartal, voksede Oracles forretning i Asien med tre procent. Væksten sker også på medarbejdersiden, hvor Oracle har hyret nye medarbejdere i blandt andet Indien til at udføre billig forskning og udvikling.

Køber hele pakker

Oracles kunder bevæger sig i stigende grad væk fra at købe enkeltstående programmer til fordel for hele software-pakker. For et år siden købte 11 procent af kunderne hele softwarepakker, i det seneste kvartal var tallet 27 procent.

Derudover er omsætningen fra outsourcing mere end fordoblet.

Forventningerne til det nuværende kvartal går på en vækst på mellem fire og syv procent. Oracle ser et opsving lige om hjørnet:

- Vi ser en fortsat forbedring i økonomien, og vi klarer os godt i konkurrencen. Som tiden går køber folk flere computere, og de har et behov for databaser. Vi mener, at software har den samme livscyklus som hardware, så tingene ser bedre ud for os måned for måned, siger Oracles finansdirektør, Jeff Henley.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere