Xerox får igen en dedikeret partner i Århus

1. juni åbner en nyetableret Xerox-partner - XDP Århus - for at betjene Xerox-kunder i Århus-regionen. XDP Århus er etableret i fællesskab af Jan Larsen, der bliver direktør for selskabet, og XDP, der er Xerox' partner i Nordjylland. Xerox har været uden partner i Århus siden Partner Aarhus' konkurs i januar sidste år.

XDP Århus A/S er et datterselskab af XDP A/S, som har aktiemajoriteten i selskabet, mens Jan Larsen ejer den øvrige del af virksomheden. Jan Larsen, der er 37 år og bosat i Ikast, har igennem de seneste 17 år arbejdet for WM-data, senest med key accounts.

Hos Xerox i Ballerup er administrerende direktør Morten Felding meget tilfreds med at få etableret en stærk løsning til Århus-området.

»Det er glædeligt, at alle brikker er faldet på plads, således at Xerox igen er repræsenteret med en dedikeret Xerox-partner i Århus-regionen. Det har været yderst ubehageligt for vores kunder og øvrige forretningsforbindelser at opleve de økonomiske uregelmæssigheder, der fandt sted hos den tidligere partner. Derfor glæder det mig meget at konstatere, at hovedparten af vores kunder i hele regionen har været meget loyale over for Xerox siden konkursen hos vores tidligere partner,« siger han.

Siden konkursen har XDP og Xerox Partner Herning taget sig af Århus-området.

»Det er tydeligt, at såvel XDP som Xerox Partner Herning har serviceret de eksisterende kunder professionelt. Selvfølgelig har den generelle situation betydet, at det har handlet mest om at servicere de eksisterende Xerox-kunder. Fokus har således kun i mindre grad været på salg og markedsføring. Det glæder jeg mig til at ændre nu. Min fornemste opgave bliver at tage ansvaret for Xerox-kunderne og sikre, at de får en fortsat god oplevelse, når de handler med Xerox. Samtidig vil jeg sikre, at XDP Århus er med til at præge udviklingen inden for digitale løsninger, så vores kunder får en mere enkel og effektiv dokumenthåndtering,« siger den nye Århus-chef Jan Larsen.

Han forventer, at XDP Århus inden for en 12-måneders periode vil beskæftige omkring 10 medarbejdere, hvoraf størstedelen er en salgsstyrke, der skal sikre vækst via nye kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere