Slettet cache afslørede kronprins-plagiat

Kronprinsen Frederiks hjemmeside er måske alligevel en kopi af et svensk firmas hjemmeside, indrømmer webdesignerne hos Bysted. En medarbejder havde slettet alle filer, der vedrørte kronprinsens hjemmeside, og det vækker mistanke.

En webdesigner hos bureauet Bysted, der står bag kronprins Frederiks nye hjemmeside, er omgående fratrådt.

Alt peger på, at medarbejderen har ladet sig kraftigt inspirere af designet på det svenske firma Made In Sthlm's hjemmeside.

Inden grundlovsdag afviste Bysted enhver snak om plagiering, men en nærmere granskning af medarbejderens pc ændrede ledelsens opfattelse af sagen.

- Vi havde fuld tillid til, at medarbejderen talte sandt, når han sagde, at han aldrig havde set den svenske hjemmeside før, siger seniorrådgiver Ajs Dam, der har været ansvarlig for kronprinsens hjemmeside.

- Men da vi bad om at se indholdet af den kundedisk, som hørte til hjemmesiden, var indholdet ryddet. Medarbejderen havde også slettet cachen, der viste, hvilke hjemmesider han havde besøgt, siger Ajs Dam.

Mistillid

Ledelsen kan ikke bevise, at idéen med designet bag kronprinsens hjemmeside er en tro kopi af Made In Sthlm, men det er heller ikke det vigtigste:

- Uanset hvad der i virkeligheden er sket, så kunne vi ikke længere have tillid til den pågældende medarbejder, og nu laver vi designet om, siger Ajs Dam, der forventer at kunne udskifte kronprinsens hjemmeside i løbet af næste uge.


H.K.H. Kronprinsens hjemmeside


Made In Sthlm's hjemmeside

Den nu tidligere medarbejder er "meget ulykkelig" over hændelsen, og det må være straf nok, siger Ajs Dam.

Stemningen hos 15 år gamle Bysted var fra morgenstunden fredag ualmindelig dårlig. Opgaven med at udvikle en hjemmeside til kronprinsen oser naturligvis af prestige, men det er næppe den kundecase, firmaet fremover vil profilere sig på:

- Ingen af os er stolte af denne sag. Vi er et firma med stolte medarbejdere, som nu føler sig beklikket på fagligheden, siger Ajs Dam.

Diskuterer grænser

Firmaet vil nu internt diskutere, hvor grænsen går mellem inspiration og tyveri.

- Vi opfordrer jo vores medarbejdere til at lade sig inspirere ved at kigge sig omkring, gå på kunstudstillinger, læse magasiner og meget andet, og grænsen for, hvor meget man må lade sig inspirere af andre, flytter sig hele tiden, siger Ajs Dam.

Sidste år var Bysted involveret i en anden sag, hvor firmaet blev beskyldt for at have udviklet et logo til entreprenørkoncernen MT Højgaard, som lignede logoet for det franske teleselskab Bouygues Telecom lidt for meget. Den sag kom der dog aldrig noget ud af.

Det er endnu uklart, hvad sagen med kronprins Frederiks hjemmeside får af efterspil, men det svenske firma vil ifølge nyhedsbureauet Ritzau kræve en erstatning af danskerne.

Kronprinsens hof har hidtil ikke kommenteret sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere