Morgen-briefing: Apple udpeger ny finansdirektør / Midjourney tilbyder nu brugere at lave flere gratis AI-genererede billeder / Google finder ny chef for AI-modeller / Games Denmark og Dansk Erhverv i fælles front: Vil styrke branchen

Apple udpeger ny finansdirektør / Midjourney tilbyder nu brugere at lave flere gratis AI-genererede billeder / Google finder ny chef for AI-modeller / Games Denmark og Dansk Erhverv i fælles front: Vil styrke branchen / Et forsinket tillykke til Alexandra Instituttet

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til onsdagens morgenbriefing bragt af Kristoffer Ingemand.

I dag har vi en portion navnenyt blandt it-branchens største selskaber såvel som en god nyhed for AI-fans og et forsinket tillykke til en teknologisk institution.

God læselyst.

Apple udpeger ny finansdirektør

Apple har udpeget Kevan Parekh som ny finansdirektør efter den nuværende finansdirektør Luca Maestri træder tilbage 1. januar 2025.

Det skriver Reuters.

Kevan Parekh er fundet internt og har arbejdet for Apple i mere end et årti. Han har senest arbejdet som VP med ansvar for finans og analyse.

Midjourney tilbyder nu brugere at lave flere gratis AI-genererede billeder

AI-værktøjet til at skabe af billeder, Midjourney, tilbyder nu brugere at oprette 25 gratis billeder uden at bruge Discord.

Det skriver Winbuzzer på baggrund af en melding fra Midjourneys CEO David Holz.

Google finder ny chef for AI-modeller

Google har valgt Noam Shazeer, der er tidligere chef for selskabet Character.AI, til at blive en af topfolkene i selskabets AI-satsning.

Shazeer skal nu styre Googles Gemini-division sammen med Jeff Dean og Oriol Vinyals.

Gemini-divisionen inkluderer Deepmind, Gemini og Googles generelle Ai-satsning på tværs af produkter.

Games Denmark og Dansk Erhverv i fælles front: Vil styrke branchen

Den nye brancheforening Games Denmark, som repræsenterer de danske spilvirksomheder, går nu sammen med Dansk Erhverv om at fremme rammebetingelser for branchen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Spilbranchen har været en undertippet branche i mange år. Etableringen af Games Denmark er et udtryk for, at spilbranchen er trukket i arbejdstøjet. Der er meget der skal nås, for at branchen har rammerne, vilkårene og infrastrukturen til at fordoble sin omsætning til 7 milliarder de næste 5 år, og sammen med Dansk Erhverv kan vi italesætte de områder, som kræver mest opmærksomhed. I samarbejdet med Dansk Erhverv, og deres fokus på de kreative erhverv og særligt spil, føler vi, at vi har det helt rigtige udgangspunkt for at nå alle vores mål som branche,” siger Direktør i Games Denmark, Niels Wetterberg, i meddelelsen.

Et forsinket tillykke til Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet fyldte tirsdag 25 år.

Instituttet startede tilbage i 1999, da en række aarhusianske virksomheder sammen med Aarhus Universitet og det daværende Aarhus Amt gik sammen om at skabe rammerne.

I en meddelelse påpeger instituttet selv virksomhederne Partisia og Sepior som succes-virksomheder, der er udsprunget fra forsknings- og innovationsprojekter, som Alexandra Instituttet har været involveret i.

“Salget af den aarhusianske it-startup Sepior understreger, at den danske model med samarbejde mellem forskning og erhvervsliv virker. Vi formår i den grad at få tung viden genereret til start-ups, der skaber arbejdspladser og giver værdi for samfundet,” siger Alexandra Instituttets CEO, Niels Husted Kjær, i en meddelelse.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Sikkerhed | København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    20. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job