8,5 milliarder kroner i overskud. Sådan ser Apples bundlinie ud i tredje kvartal. Det er Apples bedste kvartal nogensinde og det er 50 procent bedre end i samme periode sidste år, hvor overskuddet nåede op på 5,5 milliarder kroner.
Overskuddet skyldes at Apple i tredje kvartal solgte så mange iPhones og mac-computere at selskabet hev en omsætning på 48,9 milliarder kroner hjem på. Det er en stigning på næsten 25 procent i forhold til 2008, hvor tredje kvartals omsætning nåede pop på 39,4 milliarder kroner
Helt konkret er det et rekordstort salg af iPhones på 7,4 millioner enheder og salget af 3,1 millioner mac-computere, som har skabt baggrunden for Apples rekordkvartal.
Apple forventer en omsætning på mellem 56 og 58 milliarder kroner i indeværende kvartal.