HP har købt det amerikanske softwarefirma Vertica, der producerer business intelligence-løsninger til real-time analyser af store datamængder i fysiske, virtuelle såvel som cloud-miljøer.
»I den konkurrenceprægede verden vi lever i, har kunder brug for at kunne manøvrere i de øgede mængder af data og informationer med mere fleksible, dynamiske strukturer,« udtaler HPs strategi- og teknologichef Shane Robinson om købet i en pressemeddelelse.
HP forventer, at overtagelsen vil være faldet på plads i regnskabsårets andet kvartal.
»Sammen med HP vil vi være bedre i stand til at hjælpe kunder med at udvikle fleksible business performance-løsninger, der forbedrer kundernes grundlag for at træffe beslutninger og som strømliner business processerne,« siger Verticas direktør, Christopher Lynchi i pressemeddelelsen.