Proshop åbner i Sverige

Med åbningen af en svensk hjemmeside tager Proshop første skridt i kampen om at blive en af fremtidens få dominerende internetforhandlere på det europæiske marked.

»Vi ønsker at give de udenlandske forhandlere lidt konkurrence, og vi besluttede os derfor til at føre skyttegravskrigen ud af landet.«

Sådan siger Proshops direktør Poul Thyregod om forhandlerens beslutning om at åbne op i Sverige med hentydning til det voksende pres på danske internethandlere fra udenlandske konkurrenter.

Allerede i dag sker 25 procent af danskernes netkøb via udenlandske forhandlere, og Thyregod forventer, at der i fremtiden kun vil være lidt mere end en håndfuld dominerende spillere på europæisk marked.

»Vi vil selvfølgelig gerne være en af dem,« siger Thyregod, der i første omgang har analyseret det svenske marked og vurderet, at Proshop dér kan gøre en forskel med hensyn til priser og leverance.

Han er i disse dage fuldt optaget af betatesten af den svenske hjemmeside proshop.se, der går i luften den 11. januar. Den kommer til at køre på Shg's it-platform, og der vil være 80.000 produkter at vælge mellem for de svenske kunder.

»Vi har lavet nogle gode aftaler med distributører, så vi kan sende varer fra dag til dag til Sverige. Desuden benytter vi os af nogle af de svenske lagre, for eksempel Tech Datas, så det bliver en blanding af egne lagre og leverandørlagre. Men det vi er stærkest på, datadelen, vil blive sendt fra Danmark,« siger Thyregod og fortæller, at der også er blevet ansat svenskere i hovedkontoret i Århus til blandt andet at tage sig af den svenske kundeservice.

I alt regner Thyregod med, at den svenske satsning kommer til at betyde ti flere ansatte. Men de kommer til at sidde i Danmark.

Målet er klart.

»Vi skal være ligeså store i Sverige, som vi er i Danmark,« siger Thyregod og fortæller, at målet skal være nået inden for en femårig periode.

Proshop har flere ekspansionsplaner i udsigt, men dem ønsker Thyregod indtil videre at holde for sig selv.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere