M-RAM kan lægges ind i andre chips - typisk i kompakte apparater som bærbare computere og mobiltelefoner, hvor pladsen er kostbar. IBM forudsiger på den baggrund, at den nye RAM-type fuldstændig vil kunne forandre memory-markedet inden for få år.
Ifølge Financial Times er det første produkt klar til lancering inden for 18 måneder, og en egentlig produktpræsentation i eksempelvis en håndholdt computer kan finde sted i løbet af næste år.
M-RAM-teknologien skulle være ligeså hurtig som hidtil hurtigste kommercielle RAM-type, S-RAM.
Infineon, som er verdens næste største producent af memory, har i 10 år samarbejdet med IBM, der ikke selv producerer memory-elementer, men som har en stor produktion af diverse halvledere, som i nogle tilfælde også rummer memory-teknologi.