IBM bygger kvarter med intelligente huse

IBM bygger en ny bydel med op til 170 intelligente huse i USA, hvor beboerne via internettet blandt andet kan åbne og lukke garageporte, slukke og tænde for lys og varme og holde et vågent øje med hjemmet. IBM har planer om lignende bydele i Frankrig og Sydkorea.

IBM og en række samarbejdspartnere bygger et nyt kvarter i den amerikanske by Roanoke, Virginia, hvor op til 170 hjem spækkes med den nyeste informationsteknologi.

Beboerne i det nye kvarter, der har fået navnet Tinker Creek, kan blandt andet overvåge deres hjem fra en hvilken som helst computer i verden, som har adgang til internettet.

Tinker Creek-beboerne kan også fjernstyre husets lys, varme, airconditioning og sikkerhedssystemer via internet.

De 170 hjem i projektet har tre eller fire værelser og gennemsnitsprisen ligger på omkring 1,4 millioner kroner.

20 af husene har det intelligente system installeret fra starten, men køberne af de resterende 150 hjem må slippe omkring 25.000 kroner for det.

Ingen ny opfindelse

Intelligente huse er ikke nogen ny opfindelse, men det er ifølge IBM første gang, at de nye teknologier udbredes i så stor stil til den almindelige befolkning.

Husene i Tinker Creek bliver udstyret med gateways, der håndterer internetopkoblingen, sikkerhedssystemerne og automatiseringen af flere af hjemmets funktioner, eksempelvis lys, varme og garageporte.

En beboer, der kommer i tvivl, om han huskede at lukke garageporten på vej til arbejde om morgenen, kan på internet se billeder af garageporten fra webkameraer.

Hvis porten står på vid gab, så kan han lukke den inde fra internettet, da garageportens fjernbetjeningssystem er koblet på husets IT-system.

Udviklingen af de intelligente huse i Tinker Creek er et samarbejde mellem IBM, CP Technology og Shanghai General Electronics.

IBM er i færd med at udvikle lignende projekter i flere andre lande, blandt andet Sydkorea og Frankrig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere