Selskab bag århusiansk vækstmiljø konkurs

Selskabet MG50, der står bag det århusianske vækstmiljø af samme navn, gik i dag konkurs. Konkursen medfører, at 70 mindre IT-virksomheder står uden tag over hovedet fra den 30. april.

Det århusianske vækstmiljø MG50 blev i dag erklæret konkurs.

Dermed står omkring 250 medarbejdere i de 70 virksomheder i vækstmiljøet uden et sted at arbejde fra den 30. april.

- Det er sørgeligt, men efter flere måneders kamp må vi erkende, at selskabet MG50 ikke kan fortsætte, siger Morten Platz, direktør for MG50.

De fleste af de 70 virksomheder i vækstmiljøet taber penge på konkursen.

Virksomhederne har udsigt til at miste kontorlokaler, forudbetalt husleje, indskud og anparter.

Morten Platz vurderer, at det bliver et hårdt slag for de små virksomheder, men mener, at de fleste nok skal klare sig igennem krisen.

Vækstmiljøet fortsætter

- Det drejer sig om relativt små beløb, og de fleste virksomheder er i god drift, og firmaerne har generelt en sund økonomi, siger Morten Platz.

Ifølge Morten Platz skyldes konkursen, at virksomheden sidste år flyttede ind i nye lokaler for at gøre plads til flere århusianske iværksættere.

- Der gik for lang tid, inden vi fik lejet alle lokalerne ud. Derfor kom vi til at skylde kreditorerne for mange penge, siger Morten Platz.

MG50 skylder Danske Ejendomme, der ejer bygningen, hvor vækstmiljøet holder til, omkring 600.000 kroner, mens varekreditorer og andre har 1,2 millioner kroner til gode hos MG50.

Idéen til MG50 opstod i 1998, da de to små firmaer, Kamikaze og PIL, fandt på at gå sammen i et virksomhedsfællesskab. De fandt lokaler på adressen Mejlgade 50 i Århus' centrum - og deraf opstod navnet MG50.

Fra 1999 frem til konkursen voksede MG50 fra otte virksomheder fordelt på 1200 kvadratmeter til 70 virksomheder på 6.000 kvadratmeter.

Morten Platz mener ikke, at konkursen kvæler det århusianske vækstmiljø.

- Vi har i dag holdt møde i vækstmiljøet. 40 af virksomhederne vil fortsat stå sammen og leder allerede efter nye lokaler i Århus, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere