Internetudbydere til kamp mod børneporno

På initiativ fra Red Barnet indleder en række internet-udbydere et samarbejde, der skal sætte en stopper for børn og unges adgang til ulovligt og anstødeligt materiale på internettet. Rigspolitiet og Red Barnet deltager også i samarbejdet.

Telia, TDC, Tele2, Tiscali og Cybercity har under navnet "ISP-kredsen" indledt et samarbejde, der skal begrænse børn og unges adgang til ulovligt og anstødeligt materiale på internettet.

Rigspolitiet er med som partner og observatør i kredsen, der også tæller Red Barnet.

ISP-kredsen skal holde møde en gang i kvartalet, hvor internetudbyderne vil diskutere, hvordan de skal sætte en stopper for børn og unges adgang til eksempelvis børneporno på internettet.

Udveksling af informationer

- Udover møderne vil vi også gøre hinanden opmærksomme på, hvis vi lukker nyhedsgrupper eller hjemmesider med ulovligt indhold, siger Morten Felding, direktør for Cybercity.

Han mener, at ISP-kredsen er et skridt i den rigtige retning vedrørende samarbejde mellem internetudbydere i Danmark.

- Vi kan jo diskutere andre problemstillinger, som vi alle sammen slås med til daglig. Eksempelvis hvordan vi bedst håndterer problemerne med spam, siger Morten Felding.

Initiativet til samarbejdet kom fra organisationen Red Barnet.

Inspiration fra udlandet

Red Barnet har tidligere efterlyst en fælles holdning blandt internetudbyderne til ulovligt materiale i eksempelvis nyhedsgrupper.

- Samarbejdet er inspireret fra udlandet. Der har internetudbyderne meldt fælles ud om, hvad der måtte bringes på hjemmesider og nyhedsgrupper. Det har vi savnet herhjemme, men det nye samarbejde er et skridt i den rigtige retning, siger Kuno Sørensen, der er koordinator for Red Barnets indsats mod børneporno.

IT-Brancheforeningen deltager også i samarbejdet mellem internetudbydere og myndigheder, men mest i arrrangørrollen, da ISP-kredsens møder skal holdes i foreningens lokaler.

- Vi finder det helt naturligt, at vi giver kaffen, når internetudbyderne mødes med myndighederne. Vi er i forvejen dansk partner i et aktuelt EU-program, der sætter fokus på børn og unges adfærd på internettet, siger kommunikationschef Henrik Egede, IT-Brancheforeningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere