Antipirater vil forbyde dansk dvd-afspiller

Advokaterne i Antipiratgruppen truer med at gå til fogedretten og forhindre salget af Kiss Technologys nyeste dvd-afspiller. Det sker, hvis den danske elektronikproducent ikke tager afstand fra piratkopiering i markedsføringen af dvd'en, som er en af de eneste i verden, der kan afspille DivX.

Advokaterne i Antipiratgruppen truer med at slæbe Kiss Technology i retten og forbyde salget af elektronikproducentens nyeste dvd-afspiller, DP-500.

Antipiraterne mener, at den nye dvd-afspiller primært henvender sig til brugere, der vil bruge apparatet til at bytte ulovlige piratkopier af film over nettet.

- Vi følger i øjeblikket markedsføringen og lanceringen af dvd-afspilleren nøje, og vi vil gå til fogedretten, hvis vi vurderer, at Kiss ikke tager afstand fra ulovlig brug af apparatet i markedsføringen, siger Torben Steffensen, advokat for Antipiratgruppen, til Computerworld Online.

Kiss opfordrer til dialog

Kiss Technologys dvd-afspillere er enestående, da de som de eneste i verden er certificeret til at afspille film i DivX-formatet.

DVD-afspilleren kan afspille alle DivX-formater og understøtter samtidig DivXNetworks teknologi til beskyttelse af digitale rettigheder.

DivX-formatet gør det blandt andet muligt at få en spillefilm til at fylde meget lidt, hvilket har gjort formatet meget populært blandt filmpirater, der udveksler ulovlige kopier af spillefilm over nettet.

Hos Kiss Technology afviser man dog, at hensigten med dvd-afspillerne har været at sælge dem i stor til filmpirater.

- Vi tilbyder ikke noget på vores dvd-afspiller, som ikke kan lade sig gøre fra enhver pc, så jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor Antipiratgruppen kører så kraftigt frem, siger Peter Christensen, administrerende direktør for Kiss Technology.

Han vil nu kontakte Antipiratgruppen og arrangere et møde, så parterne kan udveksle synspunkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere