Artikel top billede

TimeComputer dropper guld-status

Krisen har tvunget CBC-forhandleren TimeComputer til at rebe sejlene. Nu fravælger forhandleren sin status som guldpartner hos Microsoft.

Efter et par hårde kriseår er den Hvidovre-baserede hardware- og hostingforhandler TimeComputer nu inde i mere smult vande. Et underskud på halvanden million kroner i 2008/09 er i det seneste regnskab er afløst af et lille overskud før skat på knap 60.000 kroner.

»Vi havde en vækstplan, som blandt andet betød, at vi i sommeren 2008 ansatte to mand, så vi kom op på ni ansatte, Men så kom der en krise, som ikke var en del af planen,« fortæller direktør Jan Spure som forklaring på underskuddet i det foregående regnskab.

I dag er TimeComputer ifølge Jan Spure tilbage på samme niveau, som før krisen satte ind. For at få skuden på ret køl, har man dog måttet skære ned på bemandingen. Det har kostet tre ansatte deres job, så man nu er nede på i alt seks medarbejdere.

»Men vi kan godt mærke, at kunderne stadig har lange beslutningstider,« siger Jan Spure.

TimeComputer lever af serviceaftaler med SMB-kunder, som vælger at outsource drift og vedligeholdelse af deres it. Jan Spure vurderer derfor, at det ikke bliver nødvendigt at bevare sin status som guldpartner hos Microsoft, som ellers netop har øget kravene til certificeringer hos forhandlerne.

»Jeg går ikke så meget op i alt det med partnerstatus. Det siger ikke så meget om, hvad man kan. De krav producenterne stiller, er ikke noget kunderne interesserer sig synderligt for. De ved jo dybest set ikke, hvad det betyder,« siger Jan Spure.

Han erkender dog, at høje certificeringer kan have god markedsføringsværdi overfor større kunder.

»Det tager tre-fire måneder at læse sig til en af Microsofts nye certificeringer, men det betyder ikke, at man får den nødvendige praktiske erfaring,« mener Jan Spure




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere