It-prisen til Dorte Toft

Journalisten og it-bloggeren Dorte Toft fik torsdag aften IT Branchens årlige IT-pris for sine mange år som »kompetent, vågen og vedholdende vagthund« for it-branchen ? men også lidt på grund af Stein Bagger.

It-erhvervet brancheorganisation uddelte torsdag aften sin årlige pris til bloggeren og journalisten Dorte Toft. Hun får prisen for sin mangeårige indsats som kritisk kommentator og journalist på it-området.

»Som kommentator og vagthund for en vækstbranche er hun i en liga for sig. Dorte er frygtet, når hun bider sig fast i en sag. Dorte kan om nogen få branchens direktører op i det røde felt. Men frygten for hende er parret med respekt. Der lyttes og læses, når Dorte går til tasterne,« hedder det blandt andet i priskomiteens begrundelse for tildelingen.

Prisuddelerne må dog erkende, at Dorte Tofts dækning af forholdende omkring IT Factory har spillet ind i overvejelserne.

»It-branchen vil med valget af Dorte Toft gerne signalere respekt for mange års solidt, kritisk og konstruktivt arbejde. Dorte blev verdensberømt i Danmark for sine afsløringer i Stein Bagger-sagen, men it-prisen får hun for det lange seje træk, uden hvilket en sådan afsløring ikke er mulig,« lyder det videre fra priskomiteen som i sin motivation også peger på Dorte Toft brug af bloggen som effektivt journalistisk værktøj til at skabe videndeling.

Efter modtagelsen af prisen erklærede den stolte og glade prismodtager sin store kærlighed til it-branchen.

»It-branchen er der jeg hører til,« sagde Dorte Toft blandt andet, samtidig med at hun kritiserede it-verdenen for at stille sig tilfreds med at danskerne er de ivrigste brugere af it. I stedet efterlyste hun, at vi herhjemme også bliver de bedste til at skabe nye muligheder for it.

Dorte Toft er den første kvinde – og den første journalist – der modtager IT-prisen, men det er langt fra første gang, at modtageren hentes udenfor it-verdens snævre kreds. Tidligere har så forskellige folk som juraprofessor Mads Bryde Andersen, daværende forskningsminister Frank Jensen og kommunaldirektør Hermann Weidemann fra Næstved modtaget prisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere