It-profil: Jeg bygger stærke teams

Lenovos 46-årige salgsdirektør Jørn Rønning holder af it-branchens høje puls og drømmer om at hjælpe innovative virksomheder med internationale ambitioner.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Det er en fantastisk branche som aldrig står stille. Tænk på den innovation der er på it-siden, der bliver ved med at forandre vores kultur, virksomheders forretningsmodel og vores egen måde at søge information og handle på. Et eksempel er mobility. For et år siden måtte jeg på en tankstation for at få en ordentlig trådløs forbindelse og være »på«. I dag kan jeg som passager i en bil eller tog være »på« når turen går fra København til Århus. Derudover er hele økosystemet mellem producenter, forhandlere og systemhuse fantastisk at være del af.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det er at det flere gange i min karriere er lykkedes at bygge sammentømrede teams af rigtig gode folk, der skabte resultater og samtidigt havde det sjovt. Jeg omgås stadig mange af dem i mit netværk. Et eksempel var under fusionen mellem HP og Compaq, hvor vi fik skabt en ny stærk kultur, som også kunne ses på resultaterne.

Og hvad er du mindst stolt af?
I perioder blev det til lidt for mange arbejdstimer, som gik ud over tiden med familien, specielt da børnene var små.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Det er svært at nævne enkeltpersoner. Jeg har været utrolig glad for den sparring jeg har haft med både chefer og gode kollegaer gennem årene, så tak til jer.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Da jeg var ung var jeg stålsat på at blive mekaniker. Jeg elsker at skille ting ad og få det til at virke igen. Af tilfælde kom jeg ind i it-branchen for 20 år siden, og det har jeg ikke fortrudt. Nu er jeg startet som landeansvarlig for en stor del af Lenovo's B2B-forretning og skal lære nye kolleger, partnere og kunder at kende, så i det store hele ville jeg ikke gøre tingene anderledes.

Hvad laver du om 10 år?
Jeg vil sikkert stadig være i it-branchen, på en international post eller have aktive bestyrelsesposter i små innovative it-virksomheder, der vil prøve kræfter internationalt.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Selvom jeg var økonomisk uafhængig ville jeg nok lave det samme som i dag. De konstante forandringer, den høje puls og gode medarbejdere og forretningsforbindelser vil jeg ikke undvære.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Manglen på kvalificeret arbejdskraft og statens e-auktioner
Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Danmark ønsker at være et vidensamfund. Derfor skal vi satse endnu mere på it-uddannelserne for de unge og flere ressourcer til at hjælpe de små innovative it-virksomheder så de kan vokse og gøre sig gældende internationalt. Derudover ville jeg fokusere endnu mere på staten og regionernes eget brug af IT som bør være meget mere integreret end den er i dag.

Hvordan tackler du arbejdspres?
Jeg prioriterer og forsøger at delagtiggøre og uddelegere til mine medarbejdere. Jeg har fået inspiration og værktøjer, som jeg forsøger at følge fra bogen »7 gode vaner« af Franklin Covey.

Hvordan kobler du af?
For fire år siden investerede vi i et hus i Sydfrankrig, som vi bruger meget i vores ferier. Men det, der virkelig renser hjernen, er, når jeg er på ski eller vandski sammen med mine 15-årige sønner eller venner.

CV:
1985:
Konsulent og account manager, Unisys
1990: Salgschef, NCR/AT&T
1996: Salgsdirektør, HP
2003: Divisionsdirektør, Ementor
2005: CEO, 4IPT
2007: Salgsdirektør, Dell
2008: Salgsdirektør, Lenovo




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere