Dells takter i fjerde kvartal giver grobund for optimisme.
Med en omsætning på 15,7 milliarder dollars, eller hvad der svarer til godt 87 milliarder danske kroner, har pc-producenten forbedret omsætningen med fem procent i forhold til året før.
Nettoresultatet på 927 millioner dollars, cirka 5,1 milliarder danske kroner, svarer til en stigning på ikke mindre end 177 procent.
"Jeg er utroligt tilfreds med fjerde kvartal, og den udvikling, vi ser. Vi fastholder vores fokus på udvikling og opkøb af nye teknologier, og vores it-løsningsportefølje har aldrig været stærkere," skriver direktør og stifter Michael Dell i regnskabet.