De skyldige gemmer sig

Nogen kunne forledes til at tro, at IT-forhandlerne ville hæve armene i begejstring oven på sidste uges strømnedbrud, der ramte det halve Danmark. »Intet er så godt for omsætningen som et gedigent sommer-tordenvejr,« som man kan høre forhandlere underholde hinanden.

Men begejstringen er neddæmpet. For godt nok er der gode penge i udrykningsarbejde, hvor data skal genskabes, nødstrømsanlæg etableres, og kunderne beroliges. Der kan sælges en del UPS'er i de kommende uger, og der kan rådgives om en virksomhedspolitik for driftssikkerhed. Alligevel tror jeg, de fleste forhandlere kan blive enige om, at det strømudfald havde vi gerne været foruden - af flere grunde.

Når IT-systemer er ustabile, falder troværdigheden omkring dem. Dertil kommer de forhandlere, som har måtte stå skoleret hos kunderne og forklare, hvorfor der ikke var en velfungerende eller tilpas kraftig nødstrømsforsyning. Endelig er det jo slet ikke sikkert, at man som forhandler kan tillade sig at fakturere alle de timer, det koster at få et »såret« system op at køre igen. Kunden har måske ikke råd, eller han kan finde på at skifte til en konkurrent.

Dertil skal lægges det omsætningstab, der har været internt, fordi egne systemer gik ned, telefonen ikke virkede, eller distributørerne ikke kunne levere.

Men hvor skal »regningen« for nedbruddet sendes hen? Nutidens strømforsyning er tilsyneladende så kompliceret bygget op, at ingen kan stilles til ansvar for en svipser til adskillige milliarder kroner. Et kraftværk i Sverige og nogle kædereaktioner, lyder forklaringen til pressen, men hvorfor ryger der ikke hoveder, og hvorfor forenkler man ikke systemet?

Danmarks-historiens største strømsvigt var ikke en naturkatastrofe. Nogen har skylden. Vi i IT-salgskanalen må gøre en lobby-indsats for, at der bag strømforsyningen er en gennemskuelig ansvarsstruktur.