De sørgelige rester den Frederiksberg-baserede onlineforhandler Datatalk er nu sat under hammeren på websitet konkurser.dk.
Datatalk gik konkurs i december 2009 efter blandt andet at have fået kendelser mod sig to gange i forbrugerklagenævnet. Butikken fik også frataget e-mærket af E-handelsfonden.
Det ser ikke ud til, at der har været meget at hente i butikken. For der er ikke tale om det seneste nye. Faktisk ligner det mest af alt efterladt ragelse. I auktionspapirerne beskrives varerne således
»Et ukendt antal mobiltelefoner af forskellig herkomst sælges sammen med ladere, covers og andet plastikudstyr til telefonerne. De er modelmæssigt + 5 år gamle. Om de virker eller ej er usikkert, hvorfor man er nødt til at møde op til eftersynet og ved selvsyn se, hvad man byder på. Alt ligger pakket ned i sorte plastiksække.«