EU-beslutning om Microsoft sidst i marts

Det var ventet, at EU-kommissionen ville offentliggøre sin beslutning om sanktioner mod Microsoft i den europæiske antimonopolsag i begyndelsen af næste måned. Men ifølge det amerikanske CRN vil beslutningen først blive præsenteret på møder 15. og 22. marts.

På møderne, som vil finde sted bag lukkede døre i Bryssel, vil kommissionens afgørelse blive fremlagt for repræsentanter fra de 15 EU-landes regeringer. De oprindelige datoer var 3. og 15. marts.

Det første møde vil give nationale myndigheder en sidste chance for at får afklaret tvivlsspørgsmål omkring kommissionens sag, mens det andet møde vil fokusere på bøder og andre straffeforanstaltninger. Normalt bliver den slags vedtagelser gennemført en dag eller to efter den sidste høring.

Udgangspunktet for den nu fem år gamle EU-sag er en opfattelse af, at Microsoft har misbrugt sin dominerende position med Windows-styresystemet til at erobre andele på markederne for medie-afspillere og servere.

Microsoft håber på, at sagen kan afklares med et forlig.

»Vi er meget fokuserede på at finde en løsning og bevare et godt forhold til Den Europæiske Union. Lige nu er EU-sagen den mest vigtige sag for virksomheden, aktionærerne og kunderne,« sagde John Connors, Microsofts øverste økonomidirektør på en investorkonference i New York forleden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere