Politifolk kan ikke sende mails til hinanden

Rigspolitiets it-udnyttelse får en ordentlig røffel af Rigsrevisionen i en beretning til statsrevisorerne. Blandt andet kritiseres det, at Rigspolitiet ikke har formået at frigøre økonomiske ressourcer til en løsning, der vil gøre samtlige politi-stationer i stand til at kommunikere via e-mail.

Ifølge Rigsrevisionens oplysninger ville det være en investering på blot fire-fem millioner kroner, der skal til for at etablere en landsdækkende e-mail-løsning. Det beløb burde det ifølge Rigsrevisionen være muligt at finde i politiets bevilling:

»Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet ved en anderledes prioritering af den resterende bevilling kunne have frigjort økonomiske ressourcer til dækning af investeringer i politiets it-systemer, for eksempel investering i en landsdækkendes e-mail,« skriver Rigsrevisionen i beretningen, og uddyber kritikken:

»Rigsrevisionen kan konstatere, at Rigspolitiet ved etablering af landsdækkende e-mail kan forbedre kommunikationen kredsene imellem i relation til blandt andet efterforskning af kredsgrænseoverskridende kriminalitet.«

Først i 2005 ventes et landsdækkende e-mail-system klar.

Rigsolitiet overså fejl, som blev påpeget i rapporter
Også politiets sagsstyringssystem, POLSAS, får en hård medfart. Systemet blev taget i brug i perioden 1997-2000 med det formål, at registrere alle sager i en central database. Systemet har dog været udformet, så det ikke lignende den hidtige politirapport, og derfor har det ført til en lang række fejlindtastninger. Derfor kan oplysningerne nu ikke efterfølgende anvendes i forbindelse med centrale dataudtræk fra systemet, fordi tallene bliver misvisende.

I flere interne arbejdsrapporter fra projektet er disse problemer påpeget, men Rigspolitet har forsømt at gøre noget ved problemet, konstaterer Rigsrevisionen. Udarbejdelsen af ny udgave af POLSAS er nu i gang. Programmeringsarbejdet ventes dog først at gå i gang i 2007. Herefter skal systemet testes og personalet uddannes, hvorefter det først i 2010 vil begynde at give konkrete effektiviseringer.

Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende:

»Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at POLSAS ikke i tilstrække grad kan håndtere kredsgrænseoverskridende kriminalitet, og utilfredsstillende, at det først i 2010 vil være muligt at realisere konkrete effektiviseringer af det nye POLSAS,« skriver Rigsrevisionen og kritiserer Rigspolitiet for ikke at have løst problemerne i tide, da de interne rapporter gjorde opmærksom på fejlene:

»Rigspolitiet burde ved konstatering af problemer med datadisciplinen i politiets sagsstyringssystem have iværksat tiltag, der kunne minimere problemerne,« slutter kritikken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere