Staten indgår rammeaftaler for 1,5 milliarder

Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) underskrev i går rammeaftaler med otte leverandører til en samlet værdi af 1,5 milliarder kroner. Der er tale om Danmarkshistoriens største samlede aftale om leverance af tele- og datakommunikationsydelser til den offentlige sektor.

Teleselskabet Sonofon er valgt som eneleverandør på delaftalen om statens telefoni, mens der er mellem tre og fem leverandører at vælge mellem på de andre delaftaler.

Leverandørerne er Cybercity, Danske Telecom, DMdata, Orange, Sonofon, TDC Totalløsninger, Tele2 og Telia Telecom.

I forhold til tidligere indkøbsaftaler er der tale om besparelser på op imod 15 pct. for visse ydelser, oplyser SKI.

»Den offentlige sektor er en markant storkunde, og det er helt naturligt, at man udnytter sit indkøbspotentiale til at opnå særdeles attraktive aftaler med leverandørerne. Jeg er overbevist om, at både stat, amter og kommuner hurtigt vil se de mange fordele ved at udnytte aftalerne, frem for at bruge tid og penge på at gå i selvstændige udbud,« siger Søren Jakobsen, adm. direktør for SKI.

Aftalerne omfatter alt fra almindelig fastnet-telefoni og mobiltelefoni til internetforbindelser, bredbånd og interne netværk. Med underskrivningen af aftalerne kan alle offentlige institutioner anvende de samme indkøbsaftaler.

De enkelte delaftaler har en løbetid på 2 år, men kan forlænges individuelt. Samtidig kan leverandørerne, i den tid aftalen løber, tilbyde nye produkter, hvis de erstatter
eksisterende produkter.

Slots- og Ejendomsstyrelsen koordinerer indkøbene af fastnet og mobiltelefoni for statens institutioner, som dermed optræder som én stor kunde.

»Når staten går samlet ud og forhandler en aftale omkring telefoni, så står vi meget stærkt. Vi har da også opnået priser og betingelser, som ikke blot staten selv får glæde og besparelse ud af, men som hele den offentlige sektor nu kan drage fordel af, idet statens aftale om telefoni som noget nyt også kan udnyttes af den offentlige sektor generelt,« siger direktør Carsten Jarlov i Slots- og Ejendomsstyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere