Artikel top billede

Konkurrencestyrelsen underkender 29 KMD-aftaler

29 ud 34 mistænkte kommuner brød ifølge Konkurrencestyrelsen EU's regler, da de købte KMDs it-system Opus uden at sende ordren i udbud.

29 kommuner har nu Konkurrencestyrelsens ord for, at de brød EU's udbudsregler, da de købte it-systemet Opus hos KMD. Samtidig opfordrer styrelsen de pågældende kommuner til at opsige deres aftaler med KMD og sende ordrerne i nyt udbud.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som Konkurrencestyrelsen netop har offentliggjort. Undersøgelsen er blandt andet blevet til på baggrund af en række artikler i Computerworld, som udover de tvivlsomme kommunale indkøb også har sat fokus på, hvordan kommunale it-chefer blandt andet har fået gratis golfture og dyre koncertbilletter af KMD.

»Kommunerne skal naturligvis overholde udbudsreglerne. Ved at skabe konkurrence om offentlige opgaver sikrer vi, at kommunerne får de bedste løsninger til prisen,” siger direktør i Konkurrencestyrelsen, Agnete Gersing.

Om sagen ender med opsigelse af de ulovlig KMD-indkøb er dog endnu uvist. Konkurrencestyrelsen har nemlig ikke mulighed for at gribe ind over for kommunerne.

I stedet henviser Konkurrencestyrelsen til Klagenævnet for Udbud, som fra næste måned får kompetence til at annullere offentlige kontrakter i grove, når der er tale om grove overtrædelser af EUs udbudsdirektiv."

I en pressemeddelelse fra KMD lyder det, at man er klar til at byde på ordrerne i en kommende udbudsrunde, der hvis den bliver en realitet tegner til at blive den største kommunale udbudsrunde til dato.

»Vi har tidligere meldt ud til kommunerne, at vi er parate til at tage en dialog om de aftaler og kontrakter, hvis lovlighed de ikke er trygge ved. Det løfte står vi ved. Vi har ligesom kommunerne ingen interesse i, at man kan kritisere lovligheden af vores aftaler«, siger Karen Nielsen, direktør for salg og marketing i KMD.

KMD har også andet at bekymre sig om. Konkurrencestyrelsen undersøger lige nu, om KMD har overtrådt konkurrenceloven.

De 29 kommuner, som har overtrådt EU’s udbudsdirektiv ifølge Konkurrencestyrelsens vurdering er:

Albertslund, Assens, Brønderslev, Fredensborg,, Gribskov, Hedensted, Hillerød, Holstebro, Ishøj, Køge, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Odder, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Skanderborg, Skive, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Thisted, Vallensbæk, Varde og Aabenraa.

Derimod har følgende fem kommuner ifølge Konurrencestyrelsen ikke overtrådt EUs udbudsdirektiv.

- Brøndby, Frederikssund, Rudersdal, Syddjurs og Århus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere