Milliard-sagsanlæg mod IT Factorys revisor

Revisionsfirmaet KPMG må ærgre sig over, de ikke forlangte at se yderligere bilag inden de underskrev IT Factorys årsregnskaber. Nu venter et milliardsagsanlæg.

En milliardkrig er ifølge Berlingske Tidende under opsejling. Kreditorerne, der hver især har hundredevis af millioner kroner tilgode i IT Factory, har nikket ordren: Go.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er kurator Boris Frederiksen ved at lægge sidste hånd på et kæmpe sagsanlæg mod KPMG, som skal være klar inden påske.

»De vil have et sagsanlæg klar inden påske. De væsentligste uenigheder mellem kreditorerne og Boris Frederiksen skulle være ryddet af vejen nu. KPMG har en forsikring, som vil dække en erstatning, og derfor går man efter så stort et beløb som muligt. Der er virkelig noget at komme efter, og det ved kreditorerne,« siger en kilde tæt på processen til Berlingske Business.

Men selvom KPMG er forsikret, så er det intet sikkerhedsnet under det fald i omdømme som en eventuel dom vil afstedkomme. Nuværende og tidligere potentielle kunder må undre sig over, at en virksomhed kunne være otte milliarder værd, selv om den intet var værd.

IBM og Danske Bank er hårdest ramt af svindlen. Men også en række udenlandske banker og leasingfirmaer har brændt fingrene. I alt mangler 1,3 milliard kroner. Spørgsmålet er, om der er en begrænsning i KPMGs forsikring.

»Der vil typisk være en begrænsning på sådan en ansvarsforsikring, men det vil KPMG selvfølgelig ikke fortælle. Når der er en forsikring, så er det klart, at kreditorerne vil gå efter det fulde beløb, som de mener, de har tabt. Eksempelvis kan man sagtens forestille sig, at Danske Bank vil gå efter at få alle 350 millioner kroner tilbage,« siger professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School, som dog forudser et inden sagen når frem til Sø- og Handelsretten.

KPMG har hele tiden benægtet, at de burde have opdaget og afsløret svindlen. De blev snydt som alle andre.

»Vi er bekendt med, at kurator drøfter sagen med kreditorerne, men er endnu ikke blevet mødt med konkret kritik af KPMG eller et konkret søgsmål. Indtil vi kender fakta, ønsker vi ikke at kommentere mulige udfald,« skriver KPMG i en mail til Berlingske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere