Knap hver tiende mail er spam

Netselskabet Scannet har lavet en statistik over, hvor mange mails, der bliver sorteret fra i firmaets mailhoteller på grund af spam. Det er næsten hver tiende mail, der indeholder spam. Samtidig meddeler Scannet, at mængden af spam i øjeblikket er stigende med godt 0,2 procent om dagen.

Godt hver tiende mail, Scannets mailhoteller modtager, bliver frasorteret, fordi de indeholder spam. Det viser en statistik, som firmaet har lavet for de sidste tre uger. Samtidig viser statistikken, at der er en stigning i antallet af spammails på cirka 0,2 procent om dagen.

Har overhalet virus

På en enkelt server blev der, i en periode på 3 uger, modtaget 425.331 mails. Af disse blev 39.861 mails sorteret fra som spam. Det svarer i runde tal til 9 procent af de samlede mails.

Til sammenligning blev der i løbet af de tre uger sorteret 4.262 mails fra på grund af virus. Det svarer til cirka en procent.

Yderligere har Scannet i den samme periode observeret en daglig stigning i antallet af spammails på 0,2 procent. Selskabet mener, at det skyldes ?julespam?.

Dan Faerch er systemkonsulent i Scannet. At spam var så omfattende, kommer bag på ham.

- Jeg må jo konstatere, at spam er blevet et større problem en virus, siger han.

Blodsugere

Dan Faerch fortæller, at spam og virus lægger større og større beslag på selskabets båndbredde og datakapacitet, og det er han træt af.

- Jeg mener helt klart, at de mennesker der sender spam, er en flok blodsugere, der snylter på internetsamfundet. Det er jo ganske betragtelige ressourcer, der skal bruges på at sortere al junken fra, siger Dan Faerch.

Etablerede selskaber spammer

Selskabet har samtidig set på, hvilke metoder spammerne anvender. Den allermest populære metode er at benytte såkaldte open-relay servere, som kan bruges af alle til at sende mail igennem.

Et udtræk fra Scannets ?intrusion detection?, der registrerer forsøg på at trænge ind i selskabets servere, viser, at der inden for de sidste 24 timer, samlet har været 33.750 forsøg på at udnytte selskabets mailservere til open relay.

- Man kunne egentlig godt forledes til at tro, at det er glade amatører, der laver disse forsøg på at udnytte vores servere, men faktisk kan vi se, at nogle af angrebene kommer fra store etablerede selskaber i USA, siger Dan Faerch.

Han tilføjer at den spam, Scannet modtager, formentlig kun er toppen af isbjerget, fordi der altid vil være spam, der slipper igennem filtrene. Samtidig mener han, at der er flere og flere der har fundet ud af, at spam er en nem og billig måde at reklamere på, og at problemet derfor vil eskalere yderligere i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere