Intel har igennem lang tid døjet med at fejlrette, hvad der lignede en tiltagende møgsag for ejerne af selskabets top-processorer til desktop-enheder.
Selskabet 13. og 14. generations Core-processorer kunne efter tid sætte ud og give fejlmeddelelser, særligt under pres fra krævende programmer som spil.
Efter flere måneders detektivarbejde, kunne selskabet denne sommer lancere en stribe ’micro-code’ opdateringer, med det formål at rette problemerne, som i værste tilfælde kunne forårsage varig skade på processoren.
Seneste opdatering, kaldet ’0x12B microcode’, kan nu overhale BIOS-modulet, med hvad selskabets partnere såsom motherboard-producenten Gigabyte kalder for det endegyldige fiks til de fejl-plagede processorer. Det skriver netmediet Wccftech.
Potentielt performance-hit
Opdateringen går ind og tilpasser både frekvenser og spændinger inde i de berørte processorer, hvilket kan udløse lavere ydelse.
Ifølge Intels egne benchmarks, skulle opdateringen ikke resultere i væsentlige fald i ydelsen:
”Intern testing hvor 0x12B micro-code sammenlignet med 0x125 micro-code – på en Intel Core i9-14900K med DDR5-5200 hukommelse, viser at indflydelsen på performance falder indenfor statistisk usikkerhed på benchmarks (som Cinebench R23, Speedometer, WebXPRT4 og Crossmark),” lyder det på selskabets supportside.
Her oplyser selskabet samtidig, at også spil som ’Shadow of the Tomb Raider’, ’Cyberpunk 2077’, ’Hitman 3: Dartmoor’, ’Total War: Warhammer III – Mirrors of Madness’ også skulle yde indenfor den statistisk usikkerhed indenfor benchmarks.
Mediet Wccftech referer her til uafhængige tests fra det taiwanske forum Chiphell viser, at den nye opdatering yder en anelse lavere, men typisk under et procent under den forudgående.
Enkelte benchmarks viser dog en anden historie.
Et system ekviperet med en Intel Core i9 13900K viser sig her at yde 6,5 procent under tidligere niveauer i benchmark-programmet Cinebench R15.
Her leverede systemet 314 points i en disciplin, hvor der typisk scores mellem 330 og 340 points.
Det gør at systemet i den test nu yder under AMD’s Ryzen 7700 processor.
Mediet noterer, at dets eget test-system yder omkring to procent lavere end før i Benchmark-programmet Cinebench R23.