Artikel top billede

(Foto: Intel)

Massefyringer hos Intel – over 2.000 medarbejdere får sparket: ”De sværeste beslutninger, vi nogensinde har truffet”

Massefyringerne er et led i en omfattende nedskæringsplan, hvor Intel vil fyre hele 15 procent af sine cirka 120.000 medarbejdere.

Den amerikanske chip-gigant Intel har i denne uge uddelt fyresedler til mere end 2.000 medarbejdere.

Massefyringerne er et led i en omfattende nedskæringsplan, hvor Intel vil fyre hele 15 procent af sine cirka 120.000 medarbejdere.

”Det er de sværeste beslutninger, vi nogensinde har truffet, og vi behandler folk med omtanke og respekt,” siger en talsmand fra Intel til The Register.

De nuværende 2.000 fyringer rammer på tværs af selskabets afdelinger i USA og går hårdest ud over Intels forsknings- og udviklingscenter i Hillsboro, Oregon, hvor 1.300 ansatte har mistet deres job.

Den massive spareplan blev annonceret i august, hvor Intel rapporterede et tab på 1,6 milliarder dollar i andet kvartal. Det var i den forbindelse, at Intel præsenterede sin omfattende spareplan.

Men allerede inden præsentationen havde Intel nedlagt mere end 7.500 stillinger gennem tilbud om frivillig førtidspensionering og fratrædelse.

Selv efter denne uges nedskæringer vil der være behov for mange flere jobnedlæggelser for at nå Intels mål for reduktion af arbejdsstyrken.

Fastholder planer om investeringer

Det er især Intels nye Foundry-enhed, som har trukket selskabets resultater ned med et tab på 2,8 milliarder dollar i sidste kvartal.

Ud over fyringerne har Intel også annonceret markante besparelser på kapitalinvesteringer, forskning og udvikling samt suspendering af udbyttebetalinger for fjerde kvartal. Samlet set forventer virksomheden at spare mere end 10 milliarder dollar frem mod 2025.

Trods de store nedskæringer fastholder Intel sine planer om at udvide sine amerikanske fabrikker.

Virksomheden vil modtage 8,5 milliarder dollar i støtte fra den amerikanske præsident Joe Bidens Chips and Science Act og yderligere tre milliarder dollar til produktion af avancerede chips til militæret.

Initiativet er sat i verden for at skabe arbejdspladser i USA og mindske afhængigheden af Kina, der lige nu sidder på størstedelen af verdens chip-produktion.

Intel står også over for udfordringer i Europa, hvor planlagte udvidelser i Tyskland og Polen er blevet forsinket med to år – sandsynligvis på grund af manglende støtte fra EU's Chips Act.

Intel kommer med regnskab for tredje kvartal den 31. oktober, hvor selskabet forventer en omsætning på mellem 12,5 og 13,5 milliarder dollar – et fald på mellem fem og 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Intel-aktien er faldet over 50 procent år til dato, mens konkurrenterne AMD og særligt Nvidia er stukket fuldstændigt af. AMD-aktien er steget tæt på 13 procent i år, mens Nvidia er steget med vanvittige 182 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel