Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
*** Denne klumme er skrevet af et rigtigt menneske – ingen LLM'er har været involveret ***
Velkommen.
Der er nogle mennesker, hvor det dybe ligger ret højt. Dem er jeg en af. Ikke desto mindre, så tillod jeg mig et øjebliks refleksion:
Her i Skandinavien er vi – i mere eller mindre grad – præget af Janteloven. Det vil dog være en generalisering at sige, at danskerne elsker, når andre mislykkes.
Janteloven er en social norm, der stammer fra forfatteren Aksel Sandemoses roman En flygtning krydser sit spor fra 1933.
Den beskriver en form for misundelseskultur, hvor individer, der stikker ud eller opnår succes, bliver set ned på eller holdt tilbage. Bemærk, at Janteloven var satire, men er blevet et uformelt sæt regler for, hvordan vi skal opføre os.
Essensen af Janteloven er ideen om, at man ikke må tro, at man er bedre end andre.
Succes kan med andre ord vække negative reaktioner.
Dette kan skabe en kultur, hvor nogle mennesker, i stedet for at fejre andres succes, glæder sig over deres fejltagelser eller nederlag, fordi det bekræfter, at ingen er hævet over andre.
Selvom Janteloven har mindre indflydelse i dag end tidligere, og mange danskere opmuntrer til succes og støtter til hinanden, kan den stadig spille en rolle i vores underbevidsthed.
Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle er slaver af janteloven. Således værdsætter mange positiv udvikling, samarbejde og anerkender generelt andres succes.
Historisk, så skrev den engelske ambassadør, Robert Molesworth, i 1694 bl.a. at i Danmark ”møder man ingen med særlige evner eller kvalifikationer… Alle er nogenlunde ens. Hver især holder sig på middelmådighedens slagne vej”. Den danske konge krævede i øvrigt – og heldigvis forgæves - at Molesworths bog skulle brændes.
Men lad os kigge indad i it-branchen. For er vi ovre 1990'ernes entreprenørånd, og mangler vi fortidens optimisme? Ingenlunde.
Faktisk så fortsætter den gode trend med at skabe værdifulde it-virksomheder og sælge disse for enorme beløb:
- Giga (solgt til Intel for ca. 1,25 milliarder USD i 2000).
- Skype (solgt til eBay for cirka 2,6 milliarder USD i 2005).
- Navision (solgt til Microsoft for cirka 1,45 milliarder USD i 2002).
- Zendesk (solgt til Permira for cirka 10,2 milliarder USD i 2022).
- Simcorp (solgt til Advent International for cirka 4,17 milliarder USD i 2023)
Hertil kommer blandt andet Trustpilot, Milestone Systems, Conscia og Sitecore, men disse opkøbsbeløb er ikke offentliggjort.
Så ja, moonshots er mulige, synes pointen at være her. I hvert fald i den danske it-verden.
Og skulle man følge den logik, så burde det også være muligt i andre brancher.
Vokser ikke ind i himlen
Holder vi os til it og teknologi, så vokser træerne desværre ikke ind i himlen.
Når jeg for eksempel ser på Henrik Fisker og Fisker Automobiles, så har der ikke ligefrem været mangel på kritiske artikler om hans eventyr i bilindustrien. Hussalg, konkursbegæring, eks-milliardær, etc.
Vi glemmer bare, at det han har forsøgt på, er ekstremt svært. Vi kender alle historien om Elon Musk og Tesla og om, hvor tæt Tesla var på at fejle.
Måske skulle vi konkludere, at vi som nation skal være stolte af Henrik Fisker og have givet ham al mulig støtte til at lykkes.
Både staten Californien og den amerikanske regering har – og gør til stadighed - givet betragtelige midler for at Tesla (og Space X) kan lykkes. Så vidt vides, så har den danske stat ikke givet Fisker Automobiles en krone.
Personligt, så bliver jeg helt stolt, når jeg bliver overhalet af en Fisker Ocean og tænker, at den bil er lykkedes ”against all odds”. Og så er den ovenikøbet pæn.
Det er værd at huske på, at i bil-industrien kan man ikke low-balle. Det er således alt eller intet.
På samme måde, så forsøger en række entreprenante mennesker at genoplive det danske Nimbus motorcykel-eventyr i en elektrificeret version. Og hvem ønsker ikke at se Nimbus få succes?
Problemet er bare, at mange sidder og venter på at sige: ”hHvad sagde jeg”.
Tænk her på de mange fejlslagne it-projekter, der ofte trækker ud i tid og bliver dyrere. Og så står Rom i flammer og alt minder om et absurd teaterstykke.
Man kan argumentere for, at vi skal sænke ambitionsniveauet.
Når jeg for eksempel ser på det nye ejendomsvurderingssystem eller skatteinddrivelsessystemet, så kunne man i stedet for en total – og kompleks – re-engineering, argumentere for, at lave det 20 procent bedre end det nuværende system.
Når man prøver for meget på en gang, så er det risikabelt og ofte så mislykkes man. Således er inkrementelle forbedringer nogle gange bedre end moonshots.
Er det nu også det rigtige?
Tillad mig at stille det kætterske spørgsmål: Er det er den rigtige måde at tænke på?
Man kunne overveje at vende tilbage til forestillingsevnens kraft.
For evnen til at kunne forestille os forandring, er forandringens første skridt.
Vores forestillingsevne hjælper os med at kunne visualisere, tænke abstrakt og eksperimentere.
Og det ligger implicit i vores DNA, at kunne forestille os en bedre fremtid. Således kan alle mennesker dagdrømme og ud fra tidligere erfaringer gøre sig forestillinger om fremtiden.
Det går ikke altid, som præsten prædiker, eller som man forestiller sig, men denne evne til at foretage mentale tidsrejser er unik for mennesker.
Utopier er drømmernes bud på fremtiden. Og kun i Hamlets fædreland – og it-branchen - er galskaben stor nok til at lade drømmene tyrannisere virkeligheden.
Har vi mistet galskaben?
Spørgsmålet er bare, om vi har mistet galskaben?
Og spørgsmålet er også, om vi glemmer, at it-historien altid har været fuld af collateral damage.
En vigtig pointe i den henseende er, at hvis it-branchen skulle følge andre branchers udviklingstempo, så ville vi stadig bruge hulkort og drejeskive-telefoner.
Man kan sige, at it-verdenen ofte indtager Wagner-operaens form: Nogle fantastiske øjeblikke, adskilt af nogle dræbende kedsommelige kvarterer.
Personligt, så har jeg altid holdt mig til følgende mantra:
Teori = begrænset indlæring.
Praksis = større indlæring.
Fejltagelser = maksimal indlæring.
Korrekthed avler middelmådighed, og ingen ønsker at brænde på middelmådighedens bål.
Meninger kan være følelsesstyrede, og bevisførelse kan være anekdotisk. Husk på, at det er helt fint at have en anden mening.
Faktisk, så er nogle af de mest interessante mennesker dem, der har et andet perspektiv end dig selv. Verden ville være utrolig kedelig, hvis alle var enige. Kommentarer modtages således altid med glæde på mikkel.terp@gmail.com.
PS. Hvis du har glemt dit it-ophav, så kan en tur til Dansk Datahistorisk Forening hjælpe hukommelsen på vej. Fortiden skaber ikke så meget uro i sindet som fremtiden.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.