Skat: Stilhed på karrusel-fronten

Den tidligere så store strøm af mystiske partier mobiltelefoner i transit gennem Danmark er stilnet af, siger Skat.

Ifølge specialkonsulent Reino Nielsen fra Skats svindelkontor er den nye lov, der giver mulighed for solidarisk hæftelse endnu ikke blevet taget i anvendelse i konkrete sager. Alligevel har loven tilsyneladende haft en stor effekt.

»Vi kan se på import-tallene, at der er blevet meget stille på karrusel-området. Gennem de sidste to-tre måneder er trafikken stilnet helt af,« siger Reino Nielsen.

Tidligere ankom der på ugebasis titusinder af mobiltelefoner i Købehavns Lufthavn. Afsenderne sad oftest i Dubai eller Singapore og de danske broker-firmaer, der modtog dem, solgte dem næsten uden undtagelse videre til andre brokerfirmaer i England.

»Selvfølgelig kommer der stadig mobiltelefoner til landet, men det er den normale trafik på de autoriserede kanaler, hvor telefonerne havner hos forbrugere,« siger Reino Nielsen.

Så sent som i sommers lukkede Comitel - en af landets største mobilbrokere - for brokerforretningen. Det skete angiveligt på grund af de mulige konsekvenser af den nye lov om solidarisk hæftelse.

Et kig på hjemmesiden www.internationalphonetraders.com viser, at der hos flere af de mindre mobilbrokere fortsat findes lagre af mobiltelefoner til salg på det grå marked. Ifølge brokernes egne opgørelse på hjemmesiden er der dog tale om mindre partier på typisk under tusind styk.

»Det er jo næsten ingen ting - i hvert fald hvis man sammenligner med tidligere, hvor der blev sendt 10-20.000 telefoner igennem ad gangen. Så store partier ser vi slet ikke mere,« siger specialkonsulent Reino Nielsen.

Han erkender, at det store spørgsmål i forbindelse med nedgangen i karrusel-aktivitet er, om det blot er udtryk for en midlertidig pause - eller om svindlerne arbejder på at få nye kanaler og nye karruseller op i omdrejninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere