Bred opbakning bag Linux-lancering

Fire Linux-leverandører, samlet i UnitedLinux, har lanceret en fælles version af open source-styresystemet på Comdex-messen i Las Vegas. Deres samarbejde skal gøre det enklere for softwareleverandører at understøtte Linux, og det skal igen give markedsledende Red Hat kamp til stregen.

Fire Linux-leverandører er gået sammen om en fælles version af styresystemet, som blev lanceret i går på Comdex-messen i Las Vegas.

De fire leverandører, tyske SuSE, SCO Group, japanske Turbolinux og brasilianske Conectiva, kalder deres fælles produkt for UnitedLinux.

På trods af det fælles styresystem forbliver de konkurrenter, men vil adskille sig fra hinanden på salgsmetoder og -kanaler, samt på andre produkter end selve kernen i styresystemet, eksempelvis management-software.

Større software-udvalg

Der er to formål med Linux-producenternes alliance. Det første er at komme efter Red Hat, som ifølge IDC er løbet med tre fjerdedele af markedet for kommercielle versioner af open source-systemet.

Det andet er at udbrede Linux til flere computere, fordi kunderne får mere software at vælge imellem. Det bliver nemlig enklere for softwareleverandører at udvikle deres programmer til Linux, når de kun skal gøre det til én fælles version.

Hewlett-Packard og IBM var allerede med ved lanceringen af UnitedLinux på Comdex i går for at vise deres støtte til initiativet.

Desuden arbejder databasegiganten Oracle ligesom verdens største ERP-producent, SAP, Computer Associates og Borland, der producerer udviklingsværktøjer, på versioner af deres software til UnitedLinux.

Oprindeligt var det meningen, at UnitedLinux kun skulle leveres til Intel-kompatible servere, men nu siger alliancen, at produktet også vil komme til at køre på alle IBM's processorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere