Bang er et ord, der har mange betydninger på koreansk. Direkte oversat betyder ordet ”rum” eller en dagligstue i en privat husholdning. Men det kan også være et offentligt sted. Pc-bang er den koreanske udgave af en internet-cafe og et enormt populært fænomen i landet. Faktisk er der mere end 20.000 pc-bangs, der typisk er indrettet som et storrumskontor med arbejdsstationer i små aflukker. Her kan koreanerne få adgang til meget hurtige internet-forbindelser og deltage i de online-spil, som tages meget alvorligt her i Sydkorea. Landet har da også været vært for nogle af verdens største turneringer i e-sports.
I dag er Sydkorea verdens førende bredbåndsnation – det kan måske overraske i Danmark, hvor vi er vant til at opfatte os selv som bedst i verden til bredbånd. Men vi kan altså ikke måle os med Sydkorea, hvor 97 procent af alle private husholdninger har bredbånd. Og pc-bangs er en stor del af forklaringen på, hvordan det sydøstasiatiske land er blevet førende på dette område. En dramatisk udvikling, som er sket i løbet af de sidste to årtier.
I 1993 havde det sydkoreanske softwaremarked en værdi på små seks milliarder kroner – og den største del af dette beløb kom fra systemintegration og ikke fra salg af softwarepakker. Ligesom andre asiatiske lande havde Sydkorea et stort problem med piratkopiering og manglende respekt for ophavsret. Der var kun et begrænset salg af kontorpakker, og folk gad slet ikke betale for spil og anden software til underholdning.
Vilde med onlinespil
Men i 2002 havde softwaremarkedet i Sydkorea nået en værdi på mere end 70 milliarder kroner. De samme koreanerne, som i 1998 brugte 3,6 kroner pr. person om året på videospil, brugte næsten 18 kr. pr. person på spil i 2002. Næsten en femdobling på bare fire år. Markedet for online-spil voksede med fantastiske 7.000 procent i samme periode i Sydkorea. Og samtidig eksploderede antallet af bredbånds-forbindelser.
Hvad var der sket? Slutningen af halvfemserne var en hård tid for den sydøstasiatiske tigerstat. Den økonomiske krise i Asien ramte for fuld skrue i 1997 og sendte mange ud i arbejdsløshed, og de private forbrugere havde absolut ikke lyst til at bruge penge på software. Og slet ikke, når man kunne få en gratis kopi lige nede om hjørnet.
De første pc-bangs – der kan oversættes til ”rum med computere” - opstod i 1998 som en form for arkadehaller med Windows-computere. Her kunne man mødes med andre og spille det populære Starcraft med eller mod hinanden i netværk. I dag er det svært at forestille sig, at pc-spil faktisk engang var begrænset til én spiller. Og hvis man endelig kunne spille flere mod hinanden, så skulle alle spillerne sidde på samme lokale netværk. I dag har alle spil en eller anden form for online-forbindelse – og Blizzard Entertainment, firmaet bag Starcraft, har da også skabt det mest succesfulde onlinespil, World of Warcraft.
I Sydkorea udviklede Starcraft sig til en hel folkesport med turneringer med tusindvis af tilskuere, tv-transmitterede kampe og professionelle spillere, som tjente kassen. Mange koreanske hjem havde allerede modembaserede internet-forbindelser, men de var alt for langsomme og ustabile til at spille online. Så folk strømmede ind til internet-cafeerne for at bruge deres hurtige forbindelser og der opstod hurtigt tusindvis af nye pc-bangs over hele landet. De første pc-bangs brugte stadig piratkopieret software, men blev hurtigt presset til at købe licenser til deres software. Det fik spilsalget til at eksplodere i Sydkorea. En typisk pc-bang købte måske 20 eller 30 licenser til et spil.
Starcraft alene blev solgt i mere end to millioner eksemplarer i Sydkorea – det samme gjorde Diablo II. Dermed var landet etableret som et af de vigtigste markeder for computerspil.
Med deres hurtige T1-forbindelser til internettet var det en helt anden oplevelse at spille hos de lokale pc-bangs end at sidde derhjemme med sit langsomme modem. Pc-bangs blev hurtigt et populært mødested for de koreanske unge, som typisk bor hos forældrene indtil de er i slutningen af tyverne. Og det blev hurtigt populært at videochatte fra netcafeen – en anden service, der også kræver en meget hurtig forbindelse. Så var det naturligvis kun et spørgsmål om tid, før koreanerne også ville have bredbånd i hjemmet.
100 mbps i næsten alle hjem
De sydkoreanske netbrugere havde fået smag for bredbånd – og regeringen søsatte en støttepakke, hvor internet-udbyderne kunne få billige lån til at opbygge en national bredbånds-infrastruktur. I år 2000 blev antallet af bredbånds-abonnenter mere end tidoblet – det kom lige et år efter, at pc-bang-væksten kulminerede med 505 pct. på et enkelt år. Så det er tydeligt, at der er en klar forbindelse.
Det koreanske bredbåndsmirakel var en realitet – og landets regering fulgte efter med massiv støtte til it- og underholdnings-industrien. I dag er der bredbånd i næsten alle koreanske hjem med op til 100 mbps og landets indbyggere er blandt de mest computerkyndige i verden. Den sydkoreanske regering har ligefrem bygget et helt stadium til e-sports.
Det er svært at overvurdere pc-bang-fænomenets betydning for det sydkoreanske it-marked – ikke nok med, at de små lokale computercafeer har uddannet mange brugere, gjort dem fortrolige med teknologien og skabt interesse for bredbånd. Pc-bangs fik også reddet Korea ud af den piratkopierings-sump, som mange asiatiske lande stadig hænger fast i, og landet er nu et af verdens største markeder for onlinespil.
I modsætning til den højteknologiske nabo Japan, hvor mobilen er omdrejningspunktet i det digitale liv, er man langt mere pc-bunden i Korea. Her er det hjemmecomputeren, der er portalen til den elektroniske verden – og bredbånd er lige så naturlig som rindende vand eller elektricitet. Der findes stadig tusindvis af pc-bangs rundt omkring i de koreanske byer – men deres rolle er ikke den samme som for ti år siden. Det var dengang, hvor pc-bang-fænomenet skabte verdens førende bredbåndsnation – og nej, det er altså ikke Danmark.
