Onsdagens aviser om IT

Bagmandspolitiet dropper sigtelse mod Mathiesen. Store virksomheder bruger internet til at styrke samarbejde. Hjemmeside med salg af Lego blev mailbombet. Orange vil sælge Mono til mobilkunder. TDC-spil nedgør Dansk Folkeparti.

Bagmandspolitiet dropper sigtelse mod Mathiesen

Bagmandspolitiet har frafaldet sigtelsen mod den tidligere direktør for 2M Invest, Michael Mathiesen. Han blev sigtet for insiderhandel i sommer, fordi politiet mente, at han havde handlet aktier i selskabet på et tidspunkt, da det såkaldte vindue for, hvornår ledelsen må købe og sælge aktier, ikke var åbent. "Der er ingen sag. Var de (bagmandspolitiet, red.) fortsat, så havde jeg taget en retssag. Det var helt forkert," siger 2M-stifteren. (Børsen)

Store virksomheder bruger internet til at styrke samarbejde

De store danske virksomheder bruger deres websteder til at underbygge samarbejdet med kunder og leverandører, og deres systemer er ofte meget avancerede. Det viser en undersøgelse, som Dansk Industris blad Erhvervspolitisk Indsigt og Handelshøjskolen i København har gennemført. Undersøgelsen har set på 348 større virksomheders hjemmesider og konkluderer, at virksomhederne prioriterer deres eksisterende kunder højere i den digitale infrastruktur end ønsket om at vinde nye kunder. (Berlingske Tidende)

Hjemmeside med salg af Lego blev mailbombet

En hjemmeside, som sælger Lego, er blevet mailbombet af utilfredse maorier. Lego har brugt navnet fra deres kultur på sin Bionicle-serie, og det er faldet folkeslaget fra New Zealand for brystet. De truede derfor hjemmesiden BZPower med hacking, hvis ikke navnene fra deres kultur blev fjernet. Det afviste BZPower, og derefter blev den bombet med 10.000 mails på en time, så den var nødt til at lukke ned for at sikre de bagvedliggende systemer. (Politiken)

Orange vil sælge Mono til mobilkunder

Orange er tilfreds med salget af sit Mono-produkt, der lægger sig op ad TDC's priser på fastnet, selv om kunderne stadig er dyrere at ringe til. Nu lancerer selskabet en kampagne, der retter sig mod de 4,2 millioner danske mobilkunder. Ifølge direktør Morten Christiansen er abonnementet attraktivt for de 400.000 kunder på det danske marked, der taler mest i deres mobiltelefoner. (Jyllands-Posten)

TDC-spil nedgør Dansk Folkeparti

Et spil på TDC's hjemmeside Opasia nedgør Dansk Folkeparti. Spillet er en del af skieksperten Thomas Uhrskovs råd om skitræning til internetbrugerne. Kommer brugerne til at køre ind i et barn på vej ned at pisten, dukker en melding op om, at det "er lige så dumt at køre et barn ned på ski som at stemme på Dansk Folkeparti". Til gengæld er det OK at ramme tyskere i TDC-spillet. Thomas Uhrskov konstaterer, at det er både upopulært og farligt at ramme en anden skiløber," men når det gælder humlefede tyskere, er det en anden sag. Det er kun farligt". (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere