IFPI: Ø-forslag om fildeling er populisme

IFPI beskylder Enhedslistens spidskandidat for pop-politik på grund af dagens udspil om at pensionere ophavsretten.

Pop-politik, desperation og forfejlet research!

Tonen er skarp i IFPIs svar til Enhedslistens spidskandidat Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen meddelte i dag, at hun er parat til at forbyde DRM og at skrotte ophavsretten, fordi den er utidssvarende.

Men musikbranchens organisationen IFPI mener, at kandidatens valgløfter er forfejlet på flere fronter.

For det første henviser Schmidt-Nielsen til en undersøgelse, der viser at »85 procent af unge danskere piratkopierer«. Men IFPI påpeger, at undersøgelsen udelukkende er foretaget i 8. klasse.

I samme undersøgelse svarede hovedparten også, at de tit kørte to personer på én cykel.

»Så nu venter vi blot på et forslag om lovliggørelse af det fra spidskandidaten, der åbenbart tager Enhedslistens slogan om at sige det hun mener, og gøre det hun siger, helt bogstaveligt,« lyder det drillende fra IFPIs talsmand Jesper Bay.

Foreningen mener, at ophavsretten bliver taget som gidsel i valgkampen, og at de eksisterende regler skal håndhæves, indtil der er fundet nye løsninger.

»Den nuværende lovgivning giver masser af muligheder for at prøve alternative forretningsmodeller af - det engelske rockband Radiohead's nylige eksempel på en anderledes distributionsform er jo for eksempel netop foregået inden for den nuværende lovgivnings rammer - og vi, synes, overbudspolitik på dette område er både useriøs og uansvarlig. Ikke blot over for de danske producenter, der hvert år investerer et trecifret millionbeløb i ny musik, men også over for de kunstnere, som forsøger at leve af deres musik - og samtidig beriger vores allesammens hverdag. Poppolitik hører ingen steder hjemme, og slet ikke i Folketinget.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere