Flere millioner på vej til dansk softwarehus

Det lille og ukendte danske softwarehus Opportunity Solutions har i al stilhed fået tilført 45 millioner kroner i år. Flere penge er på vej, efter at selskabet har indgået en aftale med HP, som tager selskabets journaliseringssystem til Exchange under sine vinger.

Midt i IT-istiden er der flere millioner på vej til Østerbro-selskabet Opportunity Solution.

I forvejen har selskabet i al stilhed fået tilført 45 millioner kroner, en stor del af pengene i år. De kommer fra tre investorer, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, PFA og bestyrelsesformand Peter Sølbecks Sølco Invest.

Ifølge administrerende direktør Henrik John Brandt er to af de tre investorer klar med et nyt millionbeløb i denne måned. Han vil dog endnu ikke ud med hvilke af de tre investorer, det drejer sig om, eller hvor stort beløb der er tale om.

Pengene skal sikre, at Opportunity Solutions kan klare sig igennem næste år, også selv om selskabet nu skal ud og hyre flere medarbejdere.

HP-aftale skal sikre overskud

Opportunity Solutions blev dannet ved en fusion af selskaberne Visual Sales Systems og Zoftlogic i februar sidste år, og i de første halvandet år har selskabet trukket godt og grundigt på formuen.

Seneste regnskabsår trak 17 millioner kroner ud af kassen, og egenkapitalen var tilsvarende negativ.

Nu stiller Henrik John Brandt driftsoverskud i udsigt i løbet af første halvdel af næste år, men i år bliver der ved med at være røde tal. Selskabet vil ikke ud med sin omsætning i år, men målet for næste år er 40 millioner kroner.

De optimistiske toner lyder oven på en aftale med Hewlett-Packard, som skal sælge og markedsføre det danske softwarehus' journaliseringssystem i otte lande i Nordeuropa. Hvis salget lever op til forventningerne, vil HP udbrede aftalen til hele Europa.

- Der er ikke tale om en eksklusivaftale, men vi har så store forventninger til den, at vi ikke er på udkig efter andre partnere, fortæller Henrik John Brandt.

Han oplyser, at HP får produktet til "en god pris", mens Opportunity Solutions forpligter sig til at levere den fornødne support.

Ordner automatisk Outlook-posten

Østerbro-selskabet er i forvejen certificeret Microsoft-partner. Selskabets software bygger nemlig oven på postprogrammet Outlook og den tilhørende Exchange-server.

Det er ikke et egentligt system til styring af alle kunderelationer (CRM), men derimod et automatiseret arkiveringsværktøj. Alle mails bliver automatisk lagt i mapper, for eksempel ud fra hvilke kunder de vedrører. Medarbejderne behøver ikke at bruge tid på at holde styr på korrespondancen.

HP skønner ifølge Henrik John Brandt, at det potentielle marked for den type systemer udgør 900 millioner kroner om året i Europa.

En licens koster 1000 kroner herhjemme. Salgsargumentet har været, at investeringen er tjent hjem på to måneder, hvis medarbejderen sparer fem minutter om dagen.

Ifølge Henrik John Brandt er Microsoft også interesseret i at videreføre det danske system, som er et af de få, der bygger oven på Exchange. På det punkt halter Microsofts mailserver nemlig efter hovedkonkurrenten, IBM's Lotus Notes, som der findes et hav af applikationer til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere