FastTrack-sikkerhedsbrist rammer en kvart milliard

For få dage siden blev fildelingsprogrammet Kazaa kåret som verdens mest populære gratisprogram med næsten en kvart milliard downloads. Nu har en sikkerhedsekspert fundet en alvorlig sårbarhed i FastTrack-systemet, som bruges til Kazaa og lignende tjenester som iMesh og Grokster.

Sikkerhedshullet gør det muligt at overtage kontrollen over de såkaldte "supernodes", som P2P-klienter bruger til at finde hinanden og søge efter filer. Ved at udnytte sårbarheden kan man få supernode-maskinen til at gå ned, eller - endnu mere alvorligt - placere vilkårlig programkode i hukommelsen.

FastTrack er et decentralt netværk, og hver klient skal forbinde sig med en supernode for at søge efter filer. Hver supernode er typisk forbundet med 100-300 klienter på samme tid. Enhver Windows-maskine med en hurtig processor og tilstrækkelig hukommelse samt en fast internet-forbindelse kan i princippet fungere som supernode i netværket.

Et angreb mod FastTrack-systemets supernodes ville i praksis lamme hele P2P-netværket.

På mailing-listen Full Disclosure spekuleres der allerede på, om musikindustrien vil forsøge at udnytte sikkerhedsbristen til at stoppe udvekslingen af digital musik gennem P2P-tjenester.

Kazaa og iMesh vil inden for det kommende døgn udsende en opdatering, som lukker sikkerhedshullet i P2P-klienterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere