WM-data ansætter gynækolog

Med ansættelsen af overlæge Bo Løye Hejl, der blandt andet har virket som gynækolog, vil WM-data styrke sit fokus på udvikling af it-systemer, der understøtter alle kliniske arbejdsgange i sundhedssektoren.

Bo Hejl er en af ankermændene bag udviklingen af centrale elementer i den elektroniske patientjournal i Århus Amt.

Herudover har Bo Hejl været ansat som klinisk souschef på Center for Pervasive Healthcare i det sidste år.

»I februar købte vi B-DATA, som siden 1983 har specialiseret sig i at udvikle it-løsninger til den danske sundhedssektor, og nu er jeg meget glad for at kunne byde velkommen til Bo Hejl, som er en af de seneste års mest markante og kompetente personer inden for udvikling af EPJ (elektroniske patientjournaler, red.),« siger Martin Petersen, ansvarlig for WM-datas Healthcare-afdeling.

Bo Hejl begynder 1. august hos WM-data som klinisk produktansvarlig, men allerede nu løser han en række konsulentopgaver for WM-data. Bo Hejl bliver en del af WM-data Healthcare, som med sine knap 100 medarbejdere er en af de største leverandører på det danske marked for it-sundhedsydelser.

»Med ansættelsen af Bo Hejl får vi adgang til absolut spidskompetence inden for udvikling af it-systemer, der understøtter de kliniske arbejdsgange. I øjeblikket sker der store ændringer på sundhedsområdet både i organiseringen af sygehusene og i anvendelsen af teknologi. Med Bos viden og erfaringer kan vi i endnu højere grad sikre den kliniske forankring af vores it-projekter,« siger Martin Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere