Artikel top billede

Det bliver nemmere at få patent på sine gode ideer i USA efter en omfattende reform af den amerikanske patentlovgivning.

Sådan vinder danskere stort på ny patentlov

Amerikas største patentreform siden 1952 kommer til at spare danske selskaber både penge, tid og frustrationer, når der skal søges patenter i USA.

Læs også: Nu bliver det nemmere og billigere at opnå patent

I fredags underskrev den amerikanske præsident, Barack Obama, en reform af USA's patentlovgivning.

"Der er tale om den største patentreform siden 1952, så det er virkelig noget, der batter," siger Peter Indahl.

Han er administrerende direktør for den danske del af Awapatent, som er et paneuropæisk konsulentfirma inden for Intellectual Property Rights, IPR.

Blandt andet indebærer reformen, at USA indfører et patentsystem, der ligner det, som benyttes i Europa og i resten af verden - det såkaldte 'first-to-file'-system. USA har - i modsætning til resten af verden - indtil nu anvendt et system kendt som 'first-to-invent'.

"Fordelen for danske patentansøgere er, at man ikke længere behøver føre logbog over sin udvikling og sine ideer. Det var en meget stor arbejdsbyrde, og i praksis var det virkelig få, der fik glæde af det store arbejde, som også var ekstremt omkostningstungt," siger Peter Indahl.

Kan du bevise det?

Ideen med logbogen var, at patentansøgerne skulle kunne 'bevise', at de var de første (first-to-invent) til at udvikle en specifik teknologi eller et bestemt produkt.

I Europa og resten af verden anvender man i stedet first-to-file, der i al sin enkelthed indebærer, at den, som først ansøger om patentet, også bliver ejer af det.

Ændringen vil derfor spare tid og penge for danske virksomheder i hele udviklingsprocessen samt give en større sikkerhed for, at en anden ikke kommer og kræver retten til et patent, når dette ønskes registreret. Et andet mål med reformen er at få bugt med de 700.000 patentansøgninger, der venter på behandling hos patentmyndigheden i USA.

Al dokumentation om verserende patentsager ligger fremover frit fremme hos myndighederne. Alle kan se, hvilken ret man har. Kommer der en krænkelse, kan man meget lettere finde ud af, hvilken position den anden har.

"Tidligere lå der massevis af oplysninger internt i modpartens virksomhed. Man kunne godt få oplysningerne, men det kostede tid og penge," siger Peter Indahl.

Meget dyr interference

I en ud af 1.000 patentansøgninger har der været 'interference', hvilket betød, at man som patentansøger i løbet af bare et par måneder skulle dokumentere, hvilke opfinder-aktiviteter man havde haft inden ansøgningen.

Det lyder måske ikke så overvældende, men ikke desto mindre løb omkostningerne ifølge Peter Indahl typisk op i to millioner kroner. Mange danske selskaber gav på den baggrund frivilligt afkald på patentet eller en del af det.

Peter Indahl tror egentlig ikke, at patentreformen vil ændre væsentligt på patentaktiviteterne i USA - ansøgerne står bare bedre med de rettigheder, de nu har. 

Voldsom advokat-modstand

Man har i en længere årrække forsøgt at få ændret reglerne i USA, men modstanden har været voldsom i USA, fortæller Peter Indahl.

"Især fra alle de specialiserede advokater, som har levet højt på den komplicerede lovgivning, der indtil nu har været gældende på patentområdet 'over there'."

Reformen gør det lettere for danske virksomheder at søge patent i USA, fordi:

* Det bliver lettere at træffe en afgørelse, når forskellige, uafhængige opfindere strides over patenter i USA.
* Reformen giver bedre muligheder for at sætte spørgsmålstegn ved et USA-patents gyldighed, uden at sagen behøver at ende ved en domstol .
* Det amerikanske patentsystem nu er mere lig det europæiske patentsystem..




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere