Telia på vej ud af dansk ADSL

Telia dropper sandsynligvis ud af ADSL-markedet, selv om det svenske teleselskab netop har sat gang i en ny reklamekampagne. Betingelserne for at konkurrere med TDC er for dårlige, siger bestyrelsesformanden.

Så mistede det danske bredbåndsmarked endnu en konkurrent til stadig mere dominerende TDC. Telia dropper højst sandsynligt at sælge ADSL til danskerne.

Bestyrelsesformand Terje Christoffersen understreger, at Telia stadig vil udbyde bredbåndsforbindelser til internet gennem sit datterselskab Telia Stofa. Det benytter antennekabler til at levere opkoblingerne. De er oftest ejet af selvstændige antenneforeninger.

ADSL udnytter derimod de traditionelle kobberkabler til telefoni, og dem ejer TDC. Konkurrenterne kan leje sig adgang til det rå kobber på vilkår, som myndighederne har fastsat, men ifølge Terje Christoffersen stiller de TDC's konkurrenter alt for ringe.

- TDC kan levere en ADSL-linie på to-tre uger. Vi skal vente fire-fem uger på levering fra TDC, inden vi kan begynde at sætte vores eget udstyr op, forklarer han.

- Samtidig mener vi, at prisen for at leje det rå kobber skal ned på mellem 300 og 400 kroner om året. TDC mener, at prisen skal hæves til 1800 kroner, tilføjer bestyrelsesformanden.

ADSL kan ikke give overskud

I dag betaler konkurrenterne 740 kroner om året for det rå kobber. Dertil kommer en række oprettelsesgebyrer til TDC og gebyrer for at få lov til at sætte udstyr op på TDC's centraler.

Terje Christoffersen pointerer, at beslutningen om at forlade ADSL i Danmark endnu ikke er truffet. Først i næste uge afgør selskabet, hvilke produkter det vil satse på fremover i Danmark, men på forhånd er der lagt op til at droppe over halvdelen af udbuddet.

- På nuværende tidspunkt er det min egen bedømmelse, at vi ikke kan skabe overskud på ADSL, siger han.

Telia har ellers lanceret ADSL i år med ambitioner om at blive landsdækkende, og flere steder i landet kører Telia for tiden massive reklamekampagner for den type bredbåndsopkoblinger.

TDC sidder på 79 procent af det danske ADSL-marked, og de to hovedkonkurrenter, Cybercity og Tiscali, har også erkendt, at det er svært at tjene penge ADSL herhjemme, særligt på privatmarkedet.

Ifølge Terje Christoffersen vil Telias fastnetprodukter fremover koncentrere sig om taletelefoni til alle kunder og transmissionsydelser til blandt andet grossistkunder.

Om selskabet også fortsat vil sælge abonnementer til fastnettelefoni, vil Terje Christoffersen ikke svare på. TDC's grossistpriser på telefonabonnementer er også reguleret af myndighederne.

- Abonnementer er et vanskeligt marked, men ikke umuligt, siger bestyrelsesformanden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere