Telia kan trække sig ud af dansk fastnet

For bare et år siden var Danmark et helligt land for Telia, der accepterede de danske tab. Men intet er helligt længere, og en analytiker spår, at kun voodoo kan få en god forretning ud af Telia danske fastnet.

Telias danske katastrofeopbremsning er et af tegnene på, at intet er helligt i det svenske teleselskab, som med Anders Igel har fået en ny direktør, der skal stå for fusionen med finske Sonera.

Anders Igel havde ikke været mange måneder i selskabet, før han gav dødsstødet til store dele af grossistforretningen, som var den forrige direktør, Marianne Niverts, kæledægge. Det påpeger analysechef Kenneth Graversen fra Enskilda Securities.

- Spørgsmålet er, om selskabet nu begynder at overveje, om det er nødvendigt at være i Danmark længere, efter Anders Igel har krævet positive resultater fra alle datterselskaber, siger han.

Mangler kritisk masse

Hidtil har Telia fået store tab på fastnet i Danmark, og nu barberer selskabet 2,5 milliarder kroner af værdien af det danske fastnetselskab, samtidig med at driftsudgifterne og udbuddet af produkter bliver skåret ned til under halvdelen af det nuværende niveau.

Spørgsmålet er dog, om det er tilstrækkeligt til at sikre overskud på fastnet herhjemme.

- Så skal de hive noget voodoo op, som jeg ikke kan få øje på, siger Kenneth Graversen.

Han pointerer, at ikke engang Tele2 kan skabe overbevisende resultater i Danmark trods langt flere kunder end Telia.

- Med den størrelse, Telia har på fastnet, så har selskabet ikke den kritiske masse. Jeg har svært ved at se, hvordan de skal få det, siger Kenneth Graversen.

Skal holde igen med investeringerne

Porteføljemanager David Dalgas, BankInvest, er ikke helt enig. Han mener, at Telia kan skabe en fornuftig forretning på fastnet i Danmark, hvis selskabet en gang for alle dropper håbet om at få betalt milliardinvesteringerne tilbage og starter på en frisk.

- Telia har været for aggressive med at udbygge eget netværk i tiltro til, at kunderne og trafikken nok skulle komme. Hvis Telia skal have overskud på fastnet i Danmark, så skal selskabet i fremtiden lade være med at foretage de store investeringer, men leje sig ind hos andre teleselskaber, også selv om fortjenesten bliver lidt mindre, siger David Dalgas.

Grossistmarkedet er et af de områder, hvor Telia har brændt fingrene både herhjemme og i udlandet.

I juni sidste år købte Telia virksomheden Powercom af elselskaberne NESA og Eltra for 442 millioner kroner. Powercom var et rendyrket grossistselskab, men kvartalsregnskabet, som blev offentliggjort i dag, viser, at omsætningen på det danske grossistmarked er faldet 28 procent i forhold til sidste år.

- En masse teleselskaber har udbygget kapacitet i tillid til, at grossistmarkedet ville vokse, men væksten er blevet mindre end forventet. Det giver overkapacitet på grossistmarkedet, og så er det svært at sælge til fornuftig pris, når mange af udbyderne er presset økonomisk, fremhæver David Dalgas.

Analytikerne tvivler på dansk mobilforretning

Hverken han eller Kenneth Graversen er imponerede af Telias danske mobilforretning, selv om kunderne er strømmet til i år, og omsætningen er steget 61 procent.

- Mobilforretningen ser håbløs ud, men er stærk i resten af Norden, og Telia har en religiøs idé om blive på det danske mobilmarked, bedømmer David Dalgas.

Jeg tror, at Telia har betalt dyrt for en forholdsvis dårlig kvalitet af mobilkunder, der ikke taler så meget. Hvis Telia havde fået de rigtigt gode kunder, så ville jeg forvente, at TDC og Sonofon var mere aggressive med at give tilskud til mobiltelefoner, end tilfældet har været, supplerer Kenneth Graversen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere