Artikel top billede

Facebook-stifter donerer millioner til skoler

Mark Zuckerberg forærer 100 millioner dollar til hårdt trængte skoler i USA.

Samtidig med premieren af den nye film The Social Network har Facebook-stifter Mark Zuckerberg besluttet at forære 100 millioner dollar eller omkring 600 mio. kr. til statslige skoler i Newark i staten New Jersey. Filmen om Facebooks grundlæggelse tegner et lidet flatterende billede af Zuckerberg og man kunne mistænke ham for at ville pudse sit image med den store gave til de amerikanske skolebørn.

Det er avisen New York Times, som har afsløret den store pengegave. Først i morgen vil Mark Zuckerberg officielt fortælle om sin donation sammen med lokale politikere på Oprah Winfrey show. Den berømte talkshow-vært vil også selv donere penge til de hårdt trængte skoler i Newark.

Staten tog direkte kontrol over de offentlige skoler i Newark i 1995 og de valgte skolebestyrelser blev samtidig afsat. Newark er en fattig by i udkanten af New York City. Der er 40.000 skoleelever, men statistikken viser at kun halvdelen får en high school-eksamen. Hele 85 pct. af eleverne har brug for specialundervisning i fag som engelsk og matematik.

Den Harvard-uddannede Zuckerberg voksede op i Californien, så han har ikke selv nogen forbindelse til Newark. Men han mødte borgmester Cory A. Booker på en konference i sommer og siden har de to diskuteret planerne for at forbedre byens skolesystem. Samtidig med den store pengegave vil staten igen overlade en større del af kontrollen med skolerne til det lokale bystyre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere