Købere flokkes om Shg

Et halvt dusin danske og udenlandske købere bejler til kriseramte Shg, der vil sælge alle aktiver for at dække gælden.

Der bliver ingen penge til ejerne, når Shg i næste uge finder en køber. I stedet må kreditorerne nøjes med at få en del af deres tilgodehavende. Sådan lyder vurderingen fra advokat Christian Jul Madsen, fra Kromann Reumert, der er udpeget som tilsynsførende af Retten i Århus til at varetage kreditorernes interesser under Shg´s betalingsstandsning.

»Shg er insolvent og kan ikke betale sine regninger,« siger han.

Advokaten fortæller, at man i øjeblikket forsøger både at skaffe kapital til en fortsættelse af Shg, samtidig med, at man leder efter købere, der kan overtage aktiverne.

»Man vil tilbyde en betalingsordning til de simple kreditorer, der vil få en procentdel af deres tilgodehavende,« siger Christian Jul Madsen, Kromann Reumert.

Ifølge ham er der fem-seks seriøse købere, der er interesseret i at overtage varelager, bygninger, driftsmidler, samt ansvaret for de 50 medarbejdere.

»Forhåbentlig kan vi finde en køber i næste uge. Der er mange interesserede, der vil købe. De siger, at Shg er et godt brand, der er kendt på markedet med tilfredse kunder,« siger advokaten.

Ud over at være interesserede i Shg´s kunder er de interesserede købere også glade for lagersystemet med lagerrobotten, fortæller Christian Jul Madsen, Kromann Reumert.

Det har tirsdag formiddag ikke været muligt at få en kommentar fra Shgs administrende direktør, Thomas Falborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere