To unge danske mænd på 17 og 18 er blevet stævnet af musikbranchen for at have lavet links til MP3-filer fra deres hjemmesider. Men onsdag i sidste uge blev den ene af mændene, den 18-årige, fundet død i sit hjem, skriver Politiken. Ifølge avisen er der ingen sammenhæng mellem dødsfaldet og den kontroversielle retssag.
Den 18-årige skulle have været til retsmøder i sagen mandag og tirsdag i sidste uge, men mødte ikke op. Torsdag opsøgte venner hans bopæl og fandt ham livløs i sin sofa. Den endelige dødsårsag er ikke klarlagt.
Musikbranchens advokat i sagen, Niels M. Andersen, siger til avisen, at de naturligvis ikke vil forfølge sagen under omstændighederne. Branchen har dog endnu ikke taget stilling til, om de vil fortsætte sagen mod den 17-årige.
Læs også:
Dansk retssag om links til MP3-filer