På chip-området har en ny mægtig alliance set dagens lys. Den består af IBM, Sony og Sony Computer Entertainment (SCE) samt Toshiba. Firmaerne har underskrevet et samarbejdsaftale og skal over de kommende fire år investere flere hundrede millioner dollar i udviklingen af en ny processor-generation.
De nye chips bliver baseret på IBM's Silicon-on-Insulator (SOI) teknologi, som skal forbedre ydelsen og minimere strømforbruget. Samtidig skal processor, arbejdshukommelse og kommunikationsfunktioner integreres på samme chip.
Sony og Toshiba sender hver mindst 50 eksperter til IBM's forskningscenter i East Fishkill, New York. Hver af parterne i det nye udviklingssamarbejde kan senere fremstille processorerne i sine egne fabrikker.