Respekterede firmaer ryger i hajnettet

Sure kunder klager både over suspekte annoncehajer og mere respekterede virksomheder på Håndværksrådets hotline mod svindlere.

Som svar på annoncehajers svindel har Håndværksrådet oprettet en hotline, hvor mindre virksomheder kan klage, hvis de er blevet narret til at betale penge for værdiløse annoncer på nettet. Men der kommer ikke kun klager over svindelvirksomhederne; også anerkendte virksomheder klager kunder over. Flest klager får De Gule Sider.

»Klager kan være over lidt af hvert, men ofte mener kunderne ikke, at de har bestilt et projekt,« siger jurist Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet.

»Ofte er der en misforståelse mellem mellem sælger og kunde,« siger Jeppe Rosenmejer.

Han fortæller, at nogle problemer også har været omkring kommunesammenlægningerne. Så har der været forvirring omkring, hvor virksomhederne skal være opført, og det er så ikke forløbet gnidningsfrit.

»Vi har primært fået henvendelser omkring De Gule Sider, når det handler om klager omkring mere anerkendte virksomheder,« fortæller Jeppe Rosenmejer.

Håndværksrådet har ikke ført statistik over klager over de mere respekterede selskaber, men vurderer at omtrent 10 har klaget over De Gule Sider i de to år klagelinjen har eksisteret.

Hos De Gule Sider beklager PR og branding manager Gitte Blixt, at nogle kunder føler sig dårligt behandlet, men hun bliver ikke bekymret over, at Håndværksrådet har fået ti klager. De Gule Sider har nemlig 85.000 kunder.

»Vi har 350 salgskonsulenter, og der vil måske altid være nogen, der arbejder på en anden måde, end vi vil have det,« siger Gitte Blixt.

«Der kan jo ske smuttere engang imellem,« fortsætter hun og fortæller, at De Gule Sider uddanner sine sælgere, for at sikre ordentlig kommunikation.

Men De Gule Sider har også selv været ofre for annoncehajerne, da sælgere med urent mel i posen ofte har udgivet sig for at være fra De Gule Sider for at komme i kontakt med mulige ofre.

Derfor har De Gule Sider på sin hjemmeside selv en henvisning til Håndværksrådets hotline.

Håndværksrådets jurist, Jeppe Rosenmeier, påpeger, at man ikke anser klage over velrenommerede firmaer som et stort problem, og at rådet modtager færre klager over De Gule Sider end over en mindre annoncehaj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere