Flere danskere har fundet ud af, at de kan skære ned på juletravlheden ved at handle på nettet. Der er både penge og ikke mindst tid at spare, viser tal fra Kelkoo.dk.
I forhold til november sidste år er salget på nettet steget med 63 procent og selve omsætningen er ifølge Kelkoo.dk steget med hele 74 procent i forhold til samme periode.
»Familien Danmark har fundet ud af, at man på nettet sparer tid og penge. Ikke alene kan man sammenligne priser og købe julegaver til hele familien på en times tid, men man kan også handle døgnet rundt uden lange køer, trætte ekspedienter og unger der plager,« siger Lars Schmidt Larsen, der er direktør i E-handlesfonden.
Samtidig viser undersøgelser fra E-handelsfonden, at 55 procent af netbutikker med e-mærket tilbyder at pakke gaverne ind og derudover en bytteordning efter jul.